Søn efterlader sit sidste ønske inden han tager sit liv – sørgelig bøn på håndskrevet seddel til familien

31-årige Ross McCarthy tog sit eget liv, efter han blev sat på en 6 måneder lang venteliste til psykiatrien. Nu fortæller hans far, Mike McCarthy, om sønnens sidste gribende ønske

Hvert år dør cirka 600 personer i Danmark som følge af selvmord, ifølge Sundhedsstyrelsen.

Også i Storbritannien er dette et stort problem, og 6,319 dødsfald som følge af selvmord blev rapporteret i år 2021 ifølge UK Parliament.

Et af disse var Ross McCarthy. 

Ross havde kæmpet med depression og psykisk sygdom i 10 år og søgte behandling for at få den hjælp, han havde brug for i 2021, skriver britiske Mirror. 

Sidste hjerteskærende besked

Han blev derefter skrevet på en 6 måneder lang venteliste til psykiatrien, og to uger senere blev han fundet død. Han blev 31 år gammel og efterlod sig sin forlovede og deres 3-årige søn.

Inden han døde, efterlod Ross en sidste hjerteskærende besked til familien: “Kæmp venligst for mental sundhed. Støtten er der bare ikke,” skrev han ifølge sitet.

Et ønske, som hans far, Mike McCarthy, har valgt at ære, så godt han kan.

Sammen med andre familier i samme situation, har han været med til at stifte en af Storbritanniens største kampagner for at øge kendskabet til selvmord. En kampagne, som har til formål at gøre flere opmærksomme på problemet.

“Vi kan forhindre selvmord”

Han fortæller til Mirror, at han blev meget oprevet, da han fandt ud af, at netop selvmord er den mest almindelige dødsårsag blandt unge mænd.

“Ikke stoffer, ikke kræft, ikke bilulykker,” siger han til kanalen. “Hvor er den politiske diskussion? Hvor er samfundsdiskussionen? Hvor er rapporteringen?”

“Hvis du tog på hospitalet med en dødelig eller potentielt dødelig sygdom, ville du ikke blive sendt hjem i 6 måneder. Ross havde en potentielt dødelig sygdom. Han havde en historie med psykisk sygdom. Vi er nødt til at behandle psykisk sygdom med samme alvor som fysisk sygdom.”

Men selvom sorgen er uendelig, og Ross stadig er meget savnet, så fortæller Mike til sitet, at han finder styrke i den sidste besked, som sønnen efterlod.

“Alle eksperter er enige om, at vi kan forhindre selvmord. Spørgsmålet om, hvorfor vi ikke arbejder forebyggende, er hjertet i Baton of Hopes vigtigste spørgsmål. Hvis dette var en virus, ville vi hurtigst muligt lede efter en vaccine .” 

Her kan du se Mike fortælle om Baton of Hope: 

Her kan du henvende dig, hvis du har det dårligt

Angående selvmord og psykisk sygdom. Vær ikke bange for at bede om hjælp! Her kan du henvende dig:

Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201, alle årets dage fra kl. 11-05.

Hvis du har det så dårligt, at det føles uudholdeligt, eller du har selvmordstanker eller selvmordsplaner, skal du straks tage kontakt til en psykiatrisk akutmodtagelse eller ringe 112.

Exit mobile version