Et stykke inde i skoleåret begyndte Josette Durans søn Dylan at bede hende om at få en ekstra madpakke med hver dag. Hun forstår straks, at det ikke er Dylan selv, som har tænkt sig at spise to madpakker, men sandheden viser sig at være mere hjerteskærende, end hun kunne ane.
Den nye rutine begyndte med en samtale mellem søn og mor.
Dylan: Mor, kan du lave to madpakker til mig i dag?
Mor: Bliver du ikke mæt skat?
Dylan: Jo mor, men det er til en dreng. Han spiser kun lidt frugt til frokost. Kan du lave lidt til ham også? Jeg tror ikke, at han har nogle penge til frokost.
Mor Josette smurte en ekstra madpakke og fandt ud af, hvem drengen var.
Det viste sig, at drengen havde en mere dyster baggrund end ventet. Drengen, som kun spiste frugt, boede med sin enlige mor, som ikke havde mange penge. De havde begge været hjemløse og måtte bo i bilen. I dag var de glade for at have et hjem.
https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10211246603903760&set=t.1318969362&type=3&theater
Fik en større tak end hun kunne ane
Josette fortsatte med at smøre to madpakker til en dag, hvor hun fik et opkald fra skolens rektor, som bad hende om at komme til et møde.
Der mødte hun den enlige mor, som havde fået at vide, hvad hun havde gjort. Moderen fortalte, at hun lige havde fået job og ville betale for de frokoster hendes søn havde fået. Men Josette nægtede at tage imod pengene.
Alle børn skal have mad
Mor Josette trænede også et volleyballhold, som var fast besluttede på, at hun skulle have pengene tilbage. De samlede over 2.500 kroner sammen – men i stedet for at tage dem selv, bragte hun dem til skolens kantine. Pengene gik til, at alle børn på skolen kunne spise sit mætte til frokost.
Er det måske det karma handler om? Alle har ikke samme forudsætninger her i livet, derfor er det så godt, når de som kan vælger at hjælpe til. Del for at inspirere andre med denne hjertevarmende historie.
