Brødrene Mylan og Mason, bare fem og otte år gamle, ligger og hygger sig ved siden af hinanden på et tæppe en lun efterårsdag. Men det er ikke det gode vejr, der er årsagen. Drengene besøger deres fars grav for første gang – og da moren finder kameraet frem, sker noget, som gør, at netop det øjeblik bliver et minde for livet.
Brødrenes far, Alfred “Fred” Brazel, var kun 37 år, da han tabte kampen mod kræften. Og døden kom hurtigt. Bare fem måneder efter at være blevet diagnosticeret med endetarmskræft nåede Alfred til vejs ende i livet.
Kampen mod kræft var hård for hele familien. De små sønner forstod alvoren og var konstant ved deres fars side. Ved lægebesøg. I svære stunder. Ved flere lægebesøg. Altid med svære spørgsmål.
Drengene kan mærke far
Selvom drengene håndterede historien godt, forsøgte Alfred og hans hustru Kait at beskytte deres sønners uskyldige hjerter fra sorg i den korte tid, familien havde tilbage sammen.
– Vi talte ikke om døden som en sørgelig ting. Som familie fortsatte vi med at leve livet fuldt ud, i hvert øjeblik, siger Kait.
Trods familiens brave kamp stod Alfreds liv ikke til at redde. På køreturen til kirkegården kunne Kait ikke holde tårerne tilbage.
Brødrene Mylan og Mason længtes efter at tale med deres far igen. De ville have et tegn og mærke hans nærvær. Ved graven fortalte Mason om sine svømmekonkurrencer, mens lillebror Mylan talte om sin seneste halloween-fest. Men der skete noget mere: Den 5-årige fortalte, at han kunne “mærke” far.
Det kærlighedsfulde sker
Netop som familien skal til at forlade kirkegården, siger den 5-årige, at han har noget at gøre – og det er der, det fantastiske sker.
Mylan går hen til gravstenen og omfavner den for at give sin far et sidste farvelkram.
Også storebror Mason havde et særligt bånd til sin far.
– Mason minder meget om sin far, og nu lærer han sin lillebror alle de ting, som Alfred lærte ham, siger Kait.
