Juletiden kan være stressende for alle mennesker. Der er så meget pres på at købe julegaver til familie og venner, sørge for et lækkert julebord og en god fest, og alting skal være helt perfekt. Det er ikke bare en følelsesmæssig belastning, men også noget som kan mærkes i tegnebogen.
Trista Murphy er smerteligt klar over dette. Hun arbejder som servitrice på cafeen Dennys i USA, og hun kæmper for at alting skal løbe rundt hver måned for sig selv og sin familie.
På jobbet er Trista altid et stort smil, uanset dagsformen, og gør alt for at kunderne skal nyde oplevelsen. For nyligt var det dog rigtig svært af forskellige årsager.
Hendes bil var brudt sammen og krævede en reperation, hvilket hun var nødt til at betale i dyre domme for. Og sidst, men ikke mindst havde hun ikke købt julegaver til børnene endnu. Hvordan skulle hun få råd til alt dette?
Det var her et julemirakel skete. Historien delte hun på Love What Matters.
Læs den her nedenfor.
“I går morges var jeg så stresset, at jeg næsten ikke kunne fungere. De fleste af mine julegaver var ikke købt, min bil var gået i stykker og var nødt til at blive bugseret væk (med en regning på 3700 kroner), og der var bare en uge til juleaften. Jeg gik på job og vidste ikke, hvordan jeg skulle klare alt dette Jeg kunne tage nogle ekstra vagter og have lidt andre jobs også. Men det ville betyde, at jeg var nødt til at betale for en babysitter også. Jeg kunne ikke koncentrere mig på arbejdet. Men lige meget hvad, så fandt jeg smilet frem og forberedte mig på en almindelig dag. Det var utrolig dødt på arbejdet, og jeg vidste, at jeg var i problemer! Jeg skulle servere for tre mænd. Alle så en smule beskidte ud og med tanke på deres udseende tænkte jeg, at det ville blive normalt med drikkepenge. Den ældste af de tre spurgte mig hele tiden om julen. Jeg sagde bare til ham, at jeg fejrer den for mine børn, men derudover er jeg ikke særlig glad for den. Han jokede med, at han kunne klæde sig ud som julemanden. Jeg (og de andre servitricer) lod ham tro, at jeg var gift og hold en fin, men alligevel sikker distanceret, samtale”.
“Da jeg gav ham regningen, sagde han til mig, at jeg skulle følge med ham for at betale i kassen. Jeg fortalte ham, at det var værtindens job. Han insisterede dog på, at jeg skulle gøre det. Jeg syntes, at det var lidt mærkeligt, men gjorde det alligevel. Da han satte kortet i maskinen, havde han et stort smil på læberne”.
“Kvitteringen blev udskrevet, og jeg var lige ved at besvime! Jeg kiggede på den her mand, mit ansigt var hvidt som sne og jeg havde tårer i øjnene. Han lo bare og sagde: “God jul, frøken”, og dansede næsten ud af restauranten. Han kom tilbage et stykke tid efter, bare for at tjekke jeg ikke havde fået et hjerteanfald. Jeg får det nu i stedet. Jeg ved ikke, hvad manden hedder, men jeg håber han ved, at han bogstavligt talt har reddet julen for mig og mine børn. Gode mennesker eksisterer faktisk stadig. I går var dagen jeg mødte julemanden”.
Døm aldrig en bog på omslaget – det synes jeg den her historie minder os alle om. Og på samme tid minder den også om, at på trods af alt det vi ser i nyhederne, så kan verden være et varmt sted, hvor godhed og medmenneskelighed altid findes rundt om hjørnet, når vi mindst venter det.
Nu synes jeg, at vi alle trykker på del-knappen, så at den her gestus får den opmærksomhed den fortjener. En sådan godhjertet gave skal ikke gå ubemærket hen!
