Vi har sagt det mange gange, de fleste helte bærer ingen maske og er ikke kendte.
Selvom der konstant sker tragiske ting rundt omkring i verden, så indtræffer der også fine historier præget af solidaritet og medmenneskelighed som fortjener at blive fortalt.
En dag kørte María López med metroen og havde ingen anelse om, at hun skulle komme til at forandre en dreng og hans families liv for altid.
María López Sánchez, alumna de Cuidados Auxiliares de Enfermería de nuestro centro, está siendo noticia estos días en…
Posted by CPIFP Aynadamar on Tuesday, December 11, 2018
María López, 18, fra Granada i Spanien, var med metroen den 23. november, præcis som hun altid er. Men hun havde ingen anelse om, at dette skulle blive en rejse, som hun sent skulle glemme.
Pludseligt hørte María, at en mor skreg i panik og bad om hjælp, ifølge institutet IES Aynadamar, hvor María studerer til sygeplejerske.
“Min søn kvæles”
Moren skreg: “Min søn, han kvæles, han kvæles”, samtidigt med hun forsøgte at få ham til at reagere ved at slå ham let i ansigtet.
María mærkede, at alle passagererne i toget var som paralyserede, så hun tøvede ikke et sekund og løb hen til moren og sønnen.
Da hun stod nær drengen, opdagede hun, at han var rød i hovedet og følte med hænderne på halsen. Maria mærkede, at den 9-årige dreng var begyndt at blive lilla i ansigtet. Så forstod María, at hun var nødt til at bruge det som hun havde lært på uddannelsen. Bare en måned tidligere havde hun haft et kursus i hjerte- og lungeredning, hvilket flere medier, blandt andre Antena 3, skriver om.
María fortæller til GranadaHoy: “Jeg tænkte slet ikke, jeg så, at folk ikke reagerede og blev frustreret”.
María satte drengen på sit knæ med Heimlichmanøveren. Takket være det kunne hun få drengen til at brække sig og karamellen, som var ved at kvæle ham, kom ud.
María husker, at manøvren under teoritimen “ikke gik så godt. Men den dag gik det godt”, fortæller hun til GranadaHoy.
“Tak fordi du hjalp mig”
Drengen begyndte at komme sig og så snart han kunne tale igen, var det første han sagde: “tak, fordi du hjalp mig”.
Jeg er overbevist om, at María bliver en rigtig god sygeplejerske. Hun har ikke bare vidst, at hun kan bruge de kundskaber hun har lært, men også at hun har modet til at reagere og beholder roen i akutte situationer.
Hvilket held, at María var der i den her situation. Drengen og hans familie kommer til at være taknemmelige for evigt over, at María reddede drengens liv. Nu synes jeg, at vi hjælpes ad med at hylde María for hendes helteindsats!
