Trods en svær og traumatisk begyndelse på livet fik Jen Cervin alligevel en tryg opvækst.
Selvom hun blev forladt af sine biologiske forældre og adopteret væk, var hun som alle andre børn med drømme og mål i livet.
Jen tog eksamen og begyndte at læse til lærer. Nu arbejder hun med elever med specielle behov.
Hun beskriver sit liv som fuldt af krælighed og lykke, men at der hele tiden var noget, som nagede hende: Hun ville finde sine biologiske forældre.
En dag fik Jen kontakt med en kvinde på de sociale medier, som foreslog, at Jen skulle få lavet en DNA-prøve.
Da resultatet kom tilbage, fandtes der pludselig flere match, blandt andet fandt Jen hundredevis af kusiner gennem forskellige virksomheder, som hjælper mennesker med at slægstforske via DNA.
Hun kontaktede en af kusinerne, som lod til at stå hende nærmest – og personen ville faktisk gerne hjælpe Jen med at lede.
Snart kunne hun bygge et slægtstræ, og flere af hendes nyfundne slægtninge ville hjælpe Jen ved at få taget DNA-prøver.
En mand viste sig snart at være Jens farbror, og han havde syv brødre i alt. Alle brødre tog en DNA-prøve og det kom frem, hvem der var Jens biologiske far.
Efter 40 år talte Jen også snart i telefon med sin biologiske mor.
Men se gerne videoen herunder for at se, hvorfor hun besluttede sig for at holde sin mors identitet hemmelig…
Hvad synes I om Jens mors handling? Jeg kan ikke forstå, hvordan man kan forlade sit barn sådan og nægte at lade hende være en del af familien efter så mange år.
Man bliver ikke bare mor, fordi man føder et barn, men fordi man opfostrer og elsker sit barn hele livet – det er, hvad det indebærer at være en rigtig mor!
Del gerne Jens historie, hvis du er enig!