Tweet about this on Twitter Pin on Pinterest Share on Facebook

Sygeplejersken tror familien intet ser, men da moren kigger nærmere kan hun ikke længere holde mund

Kræft er noget af det værste i verden. Især når den rammer små børn. 

Shelby og Jonathan troede, at deres toårige datter var blevet ramt af allergi. Hun havde lidt svært ved at trække vejret, og doktoren troede, det var astma. Men det skulle vise sig at være tusind gange værre end det. 

Sophie skulle have foretaget en allergitest nogle dage senere for at afgøre, hvad hun var allergisk overfor. Men hun nåede aldrig at få testen. 

En nat stoppede hun med at trække vejret. 

Det er alle forældres mareridt. Shelby og Jonathan kastede sig over til telefonen og ringede efter ambulancen, og nogle minutter senere var de på vej til sygehuset. 

Her kunne lægerne konstatere, at der var noget betydeligt værre galt med Sophie end astma og allergi. Hun var ramt af T-cellelymfomer. Kræft. 

Siden den aften har Sophie brugt måneder på sygehuset og fået kemoterapi. Trods hun kæmpede hårdt, spredte kræften sig. 

Kemoterapien har påvirket hendes evne til at gå, tale, bruge sine hæner og spise. Lige nu bliver hendes krop forberedt til en stamcelleoperation. 

Sophies mor, kæmper stædigt ved datterens side. Nogle gange har hun så meget at tænke på, at hun glemmer at passe på sig selv. Det eneste som er vigtigt er, at Sophie bliver frisk. 

Forældrene har startet en Facebookside for at fortælle om Sophies kamp mod sygdommen. Her kan slægtninge og venner følge siden og opdatere sig på, hvordan det går med Sophie. Siden hedder Sophie The Brave (Sophie den modige).

Men der er flere end familien, som følger siden. På nuværende tidspunkt er der over 12 000 personer, der følger Sophies rejse. 

Et indlæg på siden er blevet meget værdsat. Andre mødre med syge børn kan genkende sig selv i Shelbys ord. Det handler om sygeplejerskerne og andet personale, der tager sig af Sophie på sygehuset. 

Sådan her skriver moderen Shelby: 

“Jeg ser jer. Jeg sidder på den her sofa hele dagen, og jeg ser jer. I anstrenger jer for, at jeg og mit barn ikke ser jer. Jeg ser, hvordan jeres ansigt synker lidt sammen, når hun ser jer og græder. I forsøger at fjerne hendes frygt fra at vinde over hende. Jeg ser, hvordan i tøver, inden i stikker hende eller fjerner en bandage. I siger “undskyld” flere gange om dagen end jeg siger “tak”. 

Jeg ser armbåndene på jeres arm og stetoskop, et for hvert barn i har taget hånd om og elsket. Jeg ser, hvordan i stryger hende over hendes lille skaldet hovede og trækker tæppet op over hendes krop. Jeg ser, hvordan i holder om den grædende mor, der fik dårlige nyheder. Jeg ser, hvordan i forsøger at arbejde ved computeren, mens i holder babyen, hvis mor ikke kan være på sygehuset.”  

“I lægger alt som er sket i jeres liv til side i 12 timer for at tage hånd om meget syge, og nogle gange døende, børn. I går ind i hvert rum, uanset hvad der skete lige inden. I kommer ind til Sophie for kigge til hende, selvom hun ikke er jeres patient. I ringer til lægen, blodbanken og apoteket så mange gange det kræves for at give mit barn, hvad hun behøver. I kigger til mig, lige så ofte i kigger til hende. I lytter til mit sludder i 10 minutter, trods i har så meget andet at gøre”. 

“Jeg ser jer. Vi alle ser jer. Ingen gavekurve eller kort i verden kan udtrykke, hvor glade vi er for jer. I er Jesus for os hver dag. Vores børn ville ikke få, hvad de behøver uden jer. Mødre som jeg ville blive skøre, og ikke føle os hørt uden jer. I redder vores børn, og vi kunne ikke klare det uden jer.”

Shelbys indlæg har fået over 27 000 likes, og jeg forstår virkelig hvorfor. Disse fantastiske sygeplejersker og andet personale på sygehuset bør virkelig blive hyldet! Hvilket fantastisk arbejde de gør. 

Nu håber vi, at Sophie snart bliver rask. Fakta er, at familien for nyligt fik en positiv besked – Sophies kræft er næsten helt væk! 

Del gerne mor Shelbys ord om personalet på sygehuset, så flere kan læse, om det fine arbejde de udfører! 

 
 

Læs mere om...