Tweet about this on Twitter Pin on Pinterest Share on Facebook

Teenager blev dræbt af spritbilist – så kom politiet med en vigtig bøn

Farerne er enorme. Konsekvenserne er ødelæggende. På et splitsekund kan et liv forandres for altid – eller slutte helt. 

Det lyder måske som en naturlig ting, at man ikke skal sætte sig bag rattet i påvirket tilstand. Alligevel læser vi gang på gang om tragedier, hvor netop alkohol eller narkotika er årsag til frygtelige trafikulykker. 

Lige nu er USA rystet af en ulykke, hvor en 14-årig dreng blev dræbt af en spritbilist juledag. 

I et gribende opslag på Facebook kommer politibetjenten med en opfordring, som alle bør læse. 

Om morgenen den 25. december kørte en kvinde i San Jose, Californien, pludselig over i den forkerte side af vejen. Her kørte hun lige ind i en anden bil. 

Kvinden, som angiveligt havde drukket, inden hun satte sig bag rattet, døde. Det samme gjorde den 14-årige, uskyldige dreng, der kørte med sin familie i den modkørende bil. 

Den tragiske julehændelse efterlod ingen uberørt – og de 11 betjente, som var blevet kaldt ud til ulykken, bestemte sig for at køre over til den dræbte teenagers familie for at støtte dem. 

I et gribende opslag, som er blevet delt titusindvis af gange på Facebook af nyhedsværten Frank Somerville, fortæller politikonstablen Tori DelliCarpini om besøget hos familien. 

“De kunne ikke forstå, at vi kom for at møde dem og endnu mindre, at vi var så mange. Og da vi stod der, bemærkede jeg en ting… Alle drengens julegaver lå i en bunke på sofabordet. 

Julegaver, som jeg er sikker på, var velfortjente, og som skulle have været åbnet få timer efter ulykken. 

Faren og onklen insisterede på, at vi skulle blive og få taget et billede. Jeg ved, at jeg stod der i stuen og ønskede, at jeg ikke var nødt til at være med på det billede, men det var jeg… Det samme var mine kolleger. Jeg håber, at billedet bliver ved med at være privat. 

Jeg håber også, at det ikke minder familien om smerten og tabet og sorgen, men om kærligheden, støtten og trygheden. 

Da vi forlod deres hus for at køre videre til vores patruljeringsruter over hele byen, greb faren og onklen vores hænder og takkede os gang på gang. 

Jeg deler ikke det her for opmærksomhed eller anerkendelse, men bare for at sige det her: Det er ikke kun andre bilister eller passagerer, som bliver påvirket. Det er ikke kun venner og familie, det er ikke kun mødre/døtre/fædre/sønner… Det er alle. 

Ambulancefolk. Brandmænd. Politibetjente. Alarmcentraloperatører. 

Lad være med at drikke og køre bil. 

Ødelæggelsen har en dominoeffekt. Find et lift på forhånd, tag en taxa, sov i bilen, sov hos din ven, ring til din mor – hvad fanden – ring til politiet. 

Tal med dine børn og familiemedlemmer. Ingen alder er “for gammel” eller “for ung”. 

Jeg vil hellere køre dig hjem end at skulle have det, som jeg og mine kolleger havde det juledagsmorgen. 

Den familie bliver aldrig hel igen. Jeg håber bare, at de mødes af en strøm af kærlighed og støtte fra venner og familie, som kan hjælpe dem gennem denne tragedie. Hvil i fred, vidunderlige dreng. Du bliver aldrig glemt.”

Husk det her, hvis du nogensinde overvejer at sætte dig fuld bag rattet. Del dette og vis, at det ALDRIG er ok at sætte sig bag rattet med alkohol i blodet.