Teenager hoster og beder far tage hende med på sygehuset: Timer senere afsløres det frygtelige

I vinterhalvåret er der mange, som bliver syge. Og mange plejer at afvente et par dage, inden de tager på sygehuset. Særligt hvis man bare hoster lidt.

For ofte hjælper det, hvis man bare sover nogle dage.

Men hvis man har en rigtig vedholdende forkølelse og føler sig meget påvirket længe, så kan det være en god idé at ringe til lægen og bede om råd.

Oftest er det ikke farligt. Men i visse usædvanlige tilfælde kan forkølelsen eller hosten skyldes noget meget værre end en virus.

Shayla Mitchell havde det ikke særlig godt og havde en vedholdende hoste, som nægtede at gå over. Hun tænkte, at det kunne være, hun var blevet ramt af bihulebetændelse.

En dag var hun så dårlig, at hun spurgte sin far, Tom, om han ikke kunne tage med hende til lægen.

Det ville han gerne, og næste dag efter skole, samlede han sin 16-årige datter op og tog på sygehuset. De havde besluttet sig for at få noget at spise efter lægebesøget.

Shayla blev undersøgt, og lægen forlod så lokalet et stykke tid. Da han vendte tilbage, havde han en besked, som de slet ikke havde forventet.

Shayla havde så stor en kræftknude, at den fyldte næsten to tredjedele af hendes bryst. Den havde endda fået en af hendes lunger til at kollapse. Det var ikke så underligt, at hun havde haft det dårligt i et stykke tid.

Trods beskeden valgte de at spise middag, men det blev ikke på en restaurant, de måtte blive på sygehuset. De anede ikke, at de næste 450 måltider de indtog, skulle blive på afdelingen for kræftsyge børn på Fairfax Hospital.

Shayla havde Hodgkin lymfom, og hendes prognose var ikke god.

Men inden Tom fortalte sin datter, hvor slemt det faktisk stod til, tog han hen til en butik og købte hver sin ring til dem

Han lovede, at han ville have ringen på hver dag, ind til Shayla blev kræftfri.

De kommende år tilbragte Tom hundredvis af nætter med sin datter, mens hun kæmpede mod kræften.

Hun måtte gennemgå tusindvis af tests, blodtransfusioner, stråling og kemoterapi. Alligevel stoppede hun aldrig med at kæmpe.

Tom holdt sin datters hår, mens hun kastede op. De græd sammen, de grinte sammen, og de forsøgte at være modige sammen.

En dag var der ikke længere noget, som lægerne kunne gøre. Hendes krop reagerede ikke på behandlingen, og knoglemarvstransplantationen var mislykkedes.

Sådan skrev Tom på Facebook-siden Love What Matters:

”Hvordan i alverden, skulle jeg have den her samtale med min elskede datter? Hvordan i alverden, skulle jeg have mod til at fortælle min datter, at hun skulle dø?… Jeg vidste, at jeg var nødt til at være modig for HENDE!

Jeg havde selvfølgelig den samtale med hende, og hvor underligt det end lyder, så blev det den smukkeste, bedste, mest magiske og vidunderligste samtale, jeg har haft i hele mit liv, og en som jeg håber, at du ALDRIG NOGENSINDE behøver at have…”

Da Tom stoppede med at tale, hviskede Shayla fem ord til sin far: “Er jeg stadig modig far?”

Tom kiggede dybt i sin datters øjne og så, hvor færdig hun var. Hun havde kæmpet så længe.

Det var da, han indså, at hun ikke havde kæmpet for sin egen skyld. Hun havde kæmpet så længe for ham.

Et par dage senere døde Shayla. Tom var helt knust, men en ting vidste han med sikkerhed. Shayla kæmpede hårdt, hun var tapper, og hun var modig.

Del historien med dine venner på Facebook for at hylde Shayla for hendes store mod.