En lille ting for nogen kan betyde alverden for en anden. Det hele handler om, hvilken tilgang og forudsætning man har i livet, da langt fra alle er lige heldige.
Jeg husker kontrasterne i skolen, hvor nogle havde nyt tøj og nye ting hele tiden, mens andre børn måtte give afkald på sjove arrangementer og altid arve deres søskendes tøj. Dette er det ikke alle som forstår, og nogle kan endda blive ofre for mobning, fordi de er dårligere stillet.
Netop derfor blev jeg så rørt over denne teenagepiges gestus. Ikke mange havde gjort det, hun gjorde.
South Carolina-drengen Jahiem er en sød og flittig dreng, som altid beskrives som meget hjælpsom af sine omgivelser. Da han begyndte på gymnasiet for nogle år siden, tilbragte han til forskel fra andre teenagere ofte sin fritid med at læse lektier.
Var en læsehest
I timerne var det ham, som rakte hånden op og stillede interesserede spørgsmål, og han var også den, som altid hjalp lærerne, når de behøvede en ekstra hånd.
Da Jahiem blev anset for at være en klassisk “læsehest”, var det sjældent han gik ud med venner eller tog med til sjove ting, han plejede ikke at blive inviteret.
En, som værdsatte hans venlighed og hjælpsomhed meget, var dog klassekammeraten Sofi Cruz, som havde gået i samme klasse som Jahiem, siden de var ti år gamle.
“Han har altid været den elev, som laver alle sine opgaver til tiden, han er aldrig hjemme fra skole, han har altid hjulpet læreren med ting i klasseværelset og altid været en glad person”, sagde Sofi til KTVU FOX 2 San Francisco, da de lavede et indslag om hendes overraskelse til sin ven.
Planlagde en overraskelse
Sofi vidste, at Jahiem gik i sko, som ikke var hans størrelse, at købe nye var dog ikke en mulighed for ham, da hans familie ikke havde råd til at bruge pengene på det tidspunkt. Så Sofi planlagde en overraskelse for ham, og hun ville gøre det i klasselokalet, så alle kunne se, hvilket godt menneske Jahiem er.
“Fordi jeg har fået et arbejde og arbejdet rigtig hårdt, fik jeg samlet pengene sammen og købte et par sko til ham dagen efter. Min farfar hjalp mig også”, fortalte Sofi til tv-kanalen.
Rørt til tårer
Mens Jahiem sad med næsen i sine skolebøger i timen, tordnede Sofi ind med en stor rygsæk, som hun stillede midt på hans skolebord. I videoklippet, som nogen har filmet med sit mobilkamera, kan man se, at Jahiem ikke forstår, hvad der foregår. Så bliver han opfordret til at kigge i tasken og kan ikke tro sine egne øjne.
Drengens ven havde købt et par nye sko til ham for sine egne penge.
Se den oprigtige lykke i videoklippet herunder. Et rørende øjeblik.