Når det gælder opdragelsesmetoder, deler de fleste heldigvis de samme værdier. Hvis du ikke gør det, kan det blive ekstremt følsomt. Netop derfor er der grund til at forstå, hvorfor lærere ikke altid ved, hvad der er okay, og hvad der ikke er, når det handler om at irettesætte ulydige elever.
En rektor på en skole i USA valgte at bruge sine egne metoder, frem for at gøre, hvad andre havde gjort.
Lige som mange andre skoler, havde Stonybrook Intermediate og Middle School en politik om at forbyde huer og anden hovedbeklædning i undervisningstiden.
Truede med rektorens straf
Da teenageren Anthony Moore nægtede at tage sin hue af i klassen, truede læreren med at sende drengen til rektor, og der ville ingen elever hen, fordi risikoen for suspension var høj.
Anthony blev ved med at nægte, hvilket førte til, at han måtte gå direkte til rektors kontor.
Pædagogisk metode
Jason Smith, som skolens rektor hedder, valgte dog ikke at møde teenageren med vrede eller irritation. I stedet valgte han en mere pædagogisk metode.
“Jeg sad over for ham og spurgte,’Hvad er der galt? Hvorfor er du trodsig? Hvorfor nægter du at tage huen af? Det er et ret lille ønske’”, fortæller Smith til WTHR.
“Og han forklarede, at hans forældre havde taget ham med for at blive klippet, og at han ikke var tilfreds med resultatet”, fortæller Jason Smith.
Rektor kunne se, at drengen skammede sig over, hvordan han så ud, og at han derfor var bekymret over, at de andre ville gøre nar ad ham.
Fin tjeneste for eleven
“Jeg sagde til ham: ‘Du, jeg har klippet hår, siden jeg var på din alder, og jeg viste ham billeder af min søns frisurer, som jeg har lavet, samt nogle af mig, der klippede hår på college. Og jeg sagde: ‘Hvis jeg løber hjem og henter min saks og ordner din kant, går du så tilbage til klasseværelset?’” fortæller Smith.
Han fortsætter:
“Han tøvede, men så sagde han ja”.
Gav drengen selvtilliden tilbage
Rektoren kørte hjem og hentede sin saks og andet tilbehør, som skulle hjælpe ham med at rette drengens mislykkede frisure til.
Da han var færdig, havde teenageren selvtillid til at gå tilbage til undervisningen.
“Al adfærd er kommunikation, og når en elev kæmper, må vi spørge os selv, hvad der er sket med dette barn i stedet for, hvad der er galt med barnet”, siger Smith, ifølge Ron Project.
Det er ikke svært at forstå, hvorfor den her rektor bliver hyldet af så mange. Det her kalder jeg god pædagogik. Del gerne, hvis du er enig.
