Da Julie Ransby lå og solede sig i sin bikini i Esbjerg, hørte hun pludseligt to gutter tage sig den frihed at kommentere hendes udseende samt hendes valg om at solbade i bikini. Og deres bemærkninger var bestemt ikke positive, tværtimod mente de, at nogen der ser “ud som hende der gør” ikke burde have bikini på. Chokeret over hvad hun lige havde hørt, ville Julie gerne have konfronteret de unge mænd med deres kommentarer, men de var desværre allerede forsvundet. Derfor valgte hun i stedet at skrive et åbent brev på Facebook, hvor hun til dels konfronterer de unge mænd, men ligeledes rejser et meget vigtigt spørgsmål. Nemlig, at vi alle har ret til at se ud som vi gerne vil, og iklæde os det tøj, som vi vil.
Hendes indlæg har fået stor omtale på de sociale medier, og i skrivende stund har over 100.000 personer valgt at synes godt om indlægget, og derudover er det blevet delt over 20.000 gange, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Hendes tekst har en fantastisk morale, og er bestemt en tekst, vi alle kan lære noget af. Du kan selv læse hendes indlæg her nedenfor:
“Jeg har en historie at fortælle, den er lang, men jeg håber i vil læse den
Jeg er forarget. Jeg er i chok. Jeg er gal. Jeg ligger i dag ude på græsset inde i min gård. Jeg har bikini på, og ligger og slikker sol med musik i ørene. Af en eller anden grund stopper min spotify med at virke, og jeg kan derfor, høre en samtale mellem 2 unge mænd på bænken ved siden af mig. De er tydeligvis ikke klar over, at jeg kan høre dem: “jeg forstår ikke hvordan man kan få sig selv til at tage en bikini på, når man ser ud som hende der gør”. “Nej det er fandme ikke lækkert”. De griner og går, og jeg når derfor ikke at flejne ud på dem. Så nu skriver jeg her, i håb om at det her når frem til de pågældende.
Nu skal i høre her venner!! Kvinder har hofter, bryster, lår og arme, også selvom de ikke vejer 60 kilo. Der er bare mere af det!! Det er fuldstændig helt og aldeles normalt og naturligt, at tage en bikini på når det er 26 grader varmt. Det er skræmmende, at nogle mænd (og kvinder) har så fordrejede syn på, hvornår en kvinde kan tage en bikini på, og hvornår hun ikke kan. En bikinikrop er, af en eller anden grund, blevet noget man kun har, hvis man er trimmet og stram over det hele! Men nu skal jeg fortælle jer en ting!! Hvis jeg har lyst til at tage bikini på, og flashe mine store lår, mormorarme og muffinmave, så skal i, og ingen andre fortælle mig at jeg ikke kan. Hvis jeg har lyst til, at danse ned ad Kongensgade med ballerne og brysterne blævrende i takt til Justin Timberlake i min bikini, så gør jeg det! En bikinikrop er en krop med en bikini på, uanset størrelse, form og fedtprocent! Bare fordi jeg ikke er en size 0 (og aldrig bliver det), har jeg da ikke mindre ret til at ligge i en bikini. Nuvel, det er da iorden at alle ikke tænder på det samme, men ligefrem at give udtryk for at man ikke kan tage en bikini på med mindre man ligner Jessica Alba, er satme at stramme den! SÅ!! Bare for provokationens skyld får i her et billede af mig i bikini.
Må meget gerne deles, både så det når frem til de to unge, meget uvidende, mænd. Men også så andre kvinder kan se, at det er helt okay at tage en bikini på, og være stolt af det man har!”
Hvis du også synes, at Julie leverer det perfekte svar, så må du meget gerne klikke på DEL herunder, så flere kan få muligheden for at læse hendes åbne brev!
Udgivet af Newsner Familie. Følg os på Facebook.