Denne historie handler om en pige, som blev mobbet af tre andre piger på vej hjem fra skole.
De var virkelig hårde ved hende, forulempede hende og kastede hendes ting og madkasse ud af skolebussen.
Men de havde ikke forberedt sig på, at en modig dreng ville komme den mobbede pige til undsætning.
“Det plejer ofte at være meget stille på den bus, som jeg normalt kører med hver dag. Nogle taler godt nok i telefon, nogle gange hører jeg musikken strømme ud af nogens hovedtelefoner. Men som ofte er der meget stille på bussen.
Men i dag skete der noget. En gruppe teenagere stod på bussen, og snart kunne jeg høre, hvordan de begyndte at larme bag i bussen. Det var tre piger, som grinte, mens de kastede maden fra en anden piges madkasse ud af bussen. De kaldte hende “fede svin”, og sagde ubehagelige ting om pigens udseende. De mobbede hende.
Den her mobbede pige løb så frem i bussen. Hun græd, da en af pigerne – hun virkede til at være lederen af den mobbende pigebande – indhentede hende og begyndte at rive i hendes ting. Hun blev ved med at forulempe denne stakkels pige og spurgte, hvorfor hun spiste så meget. “Hvis du tabte dig lidt og ikke var så fed, så ville vi holde op med at drille dig”, sagde den her pige.
Pigen græd og så helt sønderknust ud. Det var forfærdeligt at se.
En dreng, som så meget yngre ud end pigebanden, sad ved siden af mig, og han så alt, som udfoldede sig for vore øjne.
Jeg havde netop overvejet at gribe ind, da han rejste sig op fra sædet, og gik hen til mobberne. Han gik hen til den første pige og hev hendes briller af, og truede med at kaste dem ud af vinduet af bussen, hvis hun ikke stoppede med at mobbe sin skolekammerat.
Pigen lovede at stoppe, hun gik roligt tilbage til sine venner bag i bussen, mens drengen holdt godt fast i hendes briller resten af turen, i et demonstrativt greb.
Da situationen var blevet mere rolig, og pigerne havde sat sig ned, gik han ned bag i bussen og gav en af pigerne hendes briller tilbage. Jeg tror aldrig, jeg har set en pige med så rødt et ansigt.
Den mobbede pige stod af et stoppested senere, og jeg sad stadig i bussen, eftersom jeg først skulle af lidt efter yderligere et par stop. Jeg kunne ikke lade være med at takke denne unge helt. Jeg gav denne dreng til helt et stort klap på skulderen, og jeg tror aldrig, at jeg har haft så stor respekt for en anden før. Og jeg så også, at der var flere af bussens passagerer, som takkede ham.
Stop mobberne, også selv om du tror, at det “ikke er dit problem”, så gør det en forskel. Vi er nødt til at sige fra over for mobning – del denne historie, hvis du er enig.
