Turisterne sukker over grædende barn på flyet – så rejser en kvinde sig og gør hvad ingen andre tør

Kesha Bernad er mor til en 3-årig og en 4-årig og ved, hvor hårdt det kan være med små børn. Hvor meget man end elsker dem, kan det være skønt at komme lidt væk og være sig selv nogle gange.

For nyligt fik hun mulighed for at tage en kort rejse uden børn og så frem til at hvile sig lidt. Men da hun gik ombord på flyet i Seattle, hørte hun straks en velkendt lyd: barnegråd.

Det er ikke ualmindeligt, at små børn græder, når de flyver. Det er et fremmed miljø med lidt plads og mange mennesker. Klart, at de bliver kede af det og urolige.

Kesha vidste dette, og fordi hun selv er vant til skrigende børn, syntes hun ikke, at det var så galt med skrig på flyet. Men passagererne omkring var ikke helt så forstående.

I et opslag på Facebook fortæller hun mere om hændelsen:

Jeg gik ombord på flyet i dag klokken 05.45 i Seattle, Alaskan Airlines flight 647 og satte mig på midtersædet. jeg satte mig ned og hørte, at der var et lille problem med vægtfordelen, som måtte løses. Så alle sidder der i dette fyldte fly. Og en baby begynder at gærde (Gud forbyde det, eller hvad?).

Jeg er selvfølgelig vant til gråd og skrig, så jeg hører det ikke engang mere. Men alle omkring mig begynder at pruste og stønne og mumle. Og så… hører jeg to børn græde. De har et totalt sammenbrug over deres sikkerhedsbælter (småbørn bliver dramatiske over nye ting). Intet problem. Jeg har mor-kræfter og ignorerer det helt.

Men hvad jeg IKKE kan ignorere er dette.

Jeg hører en kvinde, som siger til moren (som er alene med to grædende børn), at hendes barn skal holde op med at sparke på hendes sæde. BAGEFTER hører jeg moren sige: ‘Hun er tre år, jeg kan ikke forstå, at du lige gjorde det.’ Kvinden havde tydeligvis lige strakt sig bagud og taget fat i barnets ben.

Samtidig står stewardessen ved siden af uden at gøre noget, og folk omkring moren fortsætter med at klage.

Det her er et fuldt fly… og jeg sad her i 15 minutter og ventede på, at nogen, som sad tættere på, skulle tilbyde at hjælpe kvinden… fordi jeg er omgivet af betænksomme voksne, eller hvad? (Næ) Jeg vender mig om og ser folk mumle og stirre på den her mor med sine TRE børn ALENE. Et skrigende lille barn, en grædende baby og et meget velopdragent lidt ældre barn.

En voksen kvinde holdt hænderne over ørerne og gjorde grimme grimmasser til moren. Såååå… fordi jeg er en fornuftig person, kunne jeg ikke længere sidde og lade denne mor drukne bagved. Jeg rejse mig, gik et par rækker ned og spurgte, om hun havde brug for hjælp; hun rakte mig straks sin baby.

Så jeg tog hendes baby og satte mig i mit sæde til afgang… og gråden stoppede. Så jeg sidder der og holder denne skønne lille baby, som har sovet.

Min pointe? Vær sød og betænksom. Hvis nogen har brug for hjælp, så hjælp dem for Guds skyld! At klage og mumle gør ingenting andet en at få personen, der har brug for hjælp, til at have det dårligt… Hvordan kan vi ignorere et menneske i nød?

Vær nu søde. Vær betænksomme. Hjælp hinanden… det gør alting så meget lettere. Jeg lover dig, at det ikke kommer til at dræbe dig.

Sikke nogle kloge ord fra Kesha! Selvfølgelig skal vi hjælpe vores medmennesker, når de behøver det. Jeg kan ikke andet end at hylde Kesha for at stå klar til at hjælpe moren med børnene. Det er ikke let at rejse alene med så små børn!

Del gerne denne artikel for at minde andre om dette!