Så tilbød Casey at give både kaffe og mad, manden var ikke specielt positiv, men tog alligevel imod tilbuddet.
Siden spurgte Casey, om han ikke ville slå sig ned ved hendes bord.
Manden, som hedder Chris, så chokeret ud, men slog sig til sidst ned ved hendes bord.
Han fortalte, at mennesker normalt var uvenlige overfor ham, fordi han var hjemløs.
Han erkendte også, at det var stofferne som havde gjort ham hjemløs og han hadede sig selv for det.
Han drømte stadig om at blive den søn, som hans mor kunne være stolt over, selvom moren var død af kræft for længe siden.
De to talte sammen i over en time, inden Casey indså, at hun var nødt til at tage tilbage til skolen. Tiden var gået så hurtigt, og hendes undervisning skulle snart begynde.
Lige da hun rejste sig, bad Chris hende om at vente nogle sekunder, mens han skrev noget ned på en lille krøllet seddel. Han trykkede sedlen ind i hendes hånd, og bad hende om forladelse for sin grimme håndskrift. Siden sagde de to farvel til hinanden.
Da Casey åbnede sedlen, indså hun, at hun havde gjort noget meget mere vigtigt end at byde en hjemløs på et måltid mad.
På sedlen stod der:
”Jeg ville tage mit liv i dag, men takket være dig vil jeg det ikke længere. Tak du fine menneske”.
Nogle gange kan en venlig gestus, lidt omtanke eller bare en smil gøre en større forskel end du tror.
Tænkt på det næste gang du møder et menneske, som ikke har det lige så godt som dig. Du har ingen anelse om, hvad han eller hun har i bagagen. Men er ting er sikkert, vi er alle lige meget værd.
Det er nok ikke alle som kan prale af at have reddet et liv, men det kan Casey virkelig!
Casey delte episoden på sin Facebook-side, her kan du læse, hvad hun skrev:
Del denne artikel med dine venner på Facebook, hvis du også synes, at vi skal bør tænke mere på vores medmennesker!