Sheree Psaila har brugt hele sit liv på at trodse omgivelsernes forventninger.
Eftersom hun er født med en ekstrem sjældent sygdom, arthrogryposis multiplex congenita (AMC), har hun ingen muskelvæv i sine arme eller ben.
Sheree har altid arbejdet i modvind – ikke engang sundhedsvæsnet troede på hende. Sherees forældre blev til og med advaret, at hun ikke ville leve mere end 1 år.
Efter 20 mislykkedes operationer meddelte lægerne, at Sheree var dømt til et liv i kørestol og at hun måtte placeres i en specialskole.
Men Sheree havde ikke tænkt sig at lade andre bestemme over sit liv – hun tog sine første skridt i femårsalderen og var fast besluttet på ikke at lade mobning og lave forventninger hindre hende i at leve sit liv til fulde.
Da hun studerede på universitet mødte hun sin kommende mand, Chris. Han havde også en arvelig sygdom, der påvirker den nedre del af hans ryggrad.
Parret giftede sig i marts 2015 og var ivrige efter at forsøge at starte en familie.
Desværre blev de nødt til at få en abort, men efter at have bearbejdet sorgen forsøgte Sheree og Chris igen.
“Lægerne sagde, at jeg formentlig ikke kunne få et barn, selvom de aldrig gav mig en grund til, hvorfor det egentlig var så umuligt”, siger Sheree til Daily Mail.
Eftersom Sheree knap er 120 centimeter, antog lægerne, at der skulle et mirakel til, før et barn kunne vokse sig stor derinde.
Men de skulle snart få sig et stort chok.
Efter at være flyttet til Melbourne med Chris fødte Sheree en søn via kejsersnit.
Drengen Hayden vejede knapt 3 kilo, da han blev født og havde det efter omstændighederne godt.
Babyen havde ingen handicap eller arvelige sygdomme, hvilket både Chris og Sheree var urolige for før fødslen.
At kalde deres søn et mirakel tror jeg, at alle kan skrive under på – deres rejse er også et bevis på menneskets styrke og vilje.
Deres forældreskab indebærer flere udfordringer end mange andres, men sammen har Sheree og Chris vist, at kærligheden overvinder alt.
På grund af hendes muskler har Sheree svært ved at løfte sit barn. Hun kan næsten ikke holde Hayden.
Heldigvis får hun hjælp af en plejer som kommer fem dage om ugen for at hjælpe til med sønnen. Men det er Chris som trækker det absolut største læs.
”Når vi bader i poolen kan jeg holde ham og gøre alle de ting som Chris gør med ham”, siger Sheree.
Men trods den daglige kamp elsker Sheree at være mor til sin skønne og friske dreng.
Hun fortsætter med at studere ved et fagligt forbedrende program og lever sin drøm, på trods af hendes funktionsnedsættelser konstant påminde hende om dem.
Når man læser sådanne nogle livshistorier bliver man overbevist om, at mødre er de stærkeste mennesker på jorden.
Del gerne denne historie, hvis du også synes, at lille Hayden er et rigtigt mirakel!