Sheila Fedrick har arbejdet som stewardesse i mange år og er vant til at håndtere alverdens situationer.
Men en dag stod hun overfor noget, hun aldrig kunne have forestillet sig.
Sheila så, hvordan en teenagepige gik ombord på flyet sammen med en ældre mand. Manden var velklædt og så ordentlig ud, men pigen virkede slidt og så ikke ud til at have det godt.
“Noget i mig sagde mig, atder var noget galt,” fortæller Sheila til nyhedskanalen WTSP og fortsætter:
“Han var meget stilfuld og velklædt. Det stod i stor kontrast til pigen, som var sjusket og virkede helt fra den.”
Når Sheila talte til pigen, var det manden, som svarede i stedet. Det var tydeligt, at manden kontrollerede pigen.
Sheila holdt øje med, at pigen gik på toilettet og gav hende en seddel.
Da Sheila gik ind på toilettet, lå der en besked fra pigen på selvsamme seddel. “Jeg har brug for hjælp,” stod der.
Sheila informerede piloten om situationen, og da flyet landede, var politiet klar til at pågribe manden.
Pigen, som var 14-15 år, kom i myndighedernes varetægt. Sheila gav hende sit telefonnummer, og pigen var så taknemmelig, at hun gemte det og ringede til Sheila nogle uger senere.
Det viste sig, at pigen var offer for menneskehandel.
Sheila vælger nu at dele sin historie for at hjælpe og gøre andre stewardesser opmærksomme på at opdage tegn på trafficking.
FN fortæller, at cirka 1,2 millioner børn hvert år udsættes for menneskehandel, altså trafficking. I dag er det den tredjemest udbredte forbrydelse i verden efter narko- og våbenhandel.
Både piger og drenge udnyttes eksempelvis seksuelt, som billig arbejdskraft eller som soldater, bortadopteres eller tvinges til at begå tyverier, tigge eller smugle narkotika – et faktum, vi aldrig kan acceptere!
Del gerne Sheila Fedricks historie for at give denne heltinde den anerkendelse, hun fortjener!