Jeg kan komme på mange eksempler på situationer, hvor man ikke ønsker, at vandet skal gå. En fartkontrol, hvor man skal tale med politiet, er sådan én. Når det handler om fødsler kan man aldrig vide, hvad der skal ske. Mens mange går og venter og venter på, at barnet skal komme, så er der dem, som ikke har en chance for at nå frem til hospitalet.
En højgravid kvinde i USA har mildest talt en unik fødselshistorie at fortælle, og det har betjenten som hjalp hende også.
Det var en tidlig morgen i Florida, at trafikbetjentene Michael Allen og Pete Christie tjekkede bilister, som kørte for hurtigt på motorvejen. Pludselig ser de en firhjulstrækker, som kører langt over fartgrænsen. Politiet reagerer hurtigt og kører efter for at signalere til føreren, at denne skal standse, hvilket Inside Edition har skrevet om.
Til sidst stoppede firhjulstrækkeren, hvorefter politiet ser, at føreren rækker en arm ud af bilruden for at gestikulere, at de skal komme nærmere.
Da Michael og Pete kommer tæt på, peger føreren på sin højgravide hustru og siger, at hun har veer.
Gassede op på vej til fødslen
Kvinden, som hedder Kelly, vred sig og skreg af smerte, og betjentene forstod, at de var nødt til at lade manden køre videre mod hospitalet.
Men så lagde den ene betjent – Michael, mærke til noget, som ingen anden tænkte på.
Michael talte tiden mellem Kellys veer og indså, at barnet kunne komme når som helst. De ville ikke have en chance for at nå frem til fødslen. Kelly var nødt til at føde i bilen, mente Michael.
Så babyens hoved mellem benene
Og ganske rigtigt. Der gik kun nogle minutter, inden man kunne skimte barnets hoved mellem Kellys ben.
For at kunne gengive situationer korrekt, filmer betjente ofte, når de er ude at patruljere. I videoen fra den ene betjents mobilkamera kan man høre, hvordan den kommende mor gribes af panik og skriger “Kan nogen hjælpe mig?”.
“Tag det roligt, vi må gå ud af bilen og gøre dette”, siger en af betjentene, som tager moren med til græsplænen ved siden af vejen.
Politiet forløste babyen i vejkanten
“Hun var hård og fokuseret, og hun var så samarbejdsvillig under hele processen. Faren var der, så det blev virkelig en holdindsats, siger betjenten Michael Allen, som forløste kvindens barn i vejkanten.
Man kan både se og høre, at Kelly er panikslagen i videoen. Men det lykkedes betjenten Michael at få pigen sikkert ud, og han kunne derefter sige “Hun er her, hun er okay”, hvorefter moren skriger “Åh herregud”, af lettelse.
“Hvilken vidunderlig velsignelse det var at høre de første skrig fra den lille pige”, siger betjenten Michael til Inside Edition.