Vennernes fine gestus over for kræftsyg kammerat – klippede håret af og donerede det til en ny paryk

Da Dana fra North Carolina gennemgik kemoterapi, mistede hun alt håret.

Da hun ikke kunne finde en paryk som passede, gik vennerne sammen for at skabe en.

36-årige Dana fra North Carolina blev diagnostiseret med brystkræft for nogle måneder siden. Kræften slog til med samme styrke, som Dana arbejdede fuldtid og tog sig af sine børn, og hun fik hurtigt besked på, at kræften havde spredt sig til lymfeknuderne, skriver ABC News.

To uger efter hun havde fået diagnosen, begyndte Dana på kemoterapi og det tog ikke lang tid, inden hun nåede den frygtede milepæl at miste håret.

– Du accepterer typen af kræftdiagnose og går videre til næste trin. Derefter måtte jeg acceptere, at jeg skulle have kemoterapi og ville miste håret, fortæller hun til ABC News.

Håret faldt helt af

Dana fortæller, at hun efter sin anden behandling tog et bad og her faldt håret helt af.

– Jeg kom ud af badet den dag og kiggede mig i spejlet. Efter det skrev jeg en sms til min familie: “Det er tid til at barbere mit hovede”, siger hun.

https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10159730465329863&set=a.10150229752784863&type=3

Dana er en person, som kæmper for tingene og er en optimist helt ud i fingerspidserne, og hun var fast besluttet på at blive rask og overvinde sygdommen.

Men hun var tynget af det faktum, at hun ikke havde noget hår. Hun kunne heller ikke finde en paryk, som var god eller havde en overkommelig pris.

Fortalte om det i en gruppe på Facebook

For ikke så lang tid siden vendte Dana sin situation i en mødre-gruppe på Facebook og fortalte, at hun havde tabt alt håret og havde svært ved at finde en passende paryk.

Dana havde ingen forhåbninger om, at nogen ville reagere på hendes indlæg, i hvert fald ikke på den måde som hendes venner gjorde.

Carol Daley har et barn i samme skole som Dana og følte, at hun gerne ville hjælpe til.

– Jeg tænkte “Jeg har det her meget lange hår, som går mig ned til taljen, og min stakkels ven mister håret på grund af kræft”, fortæller Carol.

Carol, som selv har et smukt tyk bølget hår, bestemte sig for at klippe håret af og donere det til en passende paryk til Dana. Hun fik flere kvinder i nabolaget med sig.

– Fem kvinder og en 7-årig pige donerede deres hår, fortæller Carol til ABC News.

Overvældet af gaven

Og bare nogle dage senere kunne Carol give parykken til Dana. Hun så, at Carol havde klippet håret af og forstod straks, hvad der var i pakken.

Foto: Facebook

Dana blev overvældet af den fine gave.

– At kigge på den her paryk og se alle de forskellige farver og vide, at hvert et hårstrå er fra en speciel person i mit liv, det var virkelig fantastisk, siger hun.

Dana har stadig en lang vej tilbage, inden hun bliver rask. Men hun ser lyst på tingene og med den nye paryk på hovedet føler hun sig stærkere end nogensinde.

– Ingen vil have kræft. Men når du ved, at du har et helt samfund som omgiver dig med godhed, så er det en overvældende følelse af styrke, siger hun til ABC News.

 

Læs mere om...