Donna Aylmer græd af lykke, da hun fandt ud af, at hun ventede tvillingepiger.
Men straks efter fødslen fik hun et chok, da hun så sine piger for første gang.
Den ene, Lucy, havde knaldrødt hår, blå øjne og var lys i huden. Den anden, Maria, var mørk, havde brune øjne og mørkt krøllet hår.
Hvordan kunne disse to piger være tvillinger?
Alle i familien som fik øje på tvillingerne fik et mindre chok, da de så, at pigerne var så ekstremt forskellige.
Hele situationen var et mysterium for både mor Donna og en hel del andre. Selvom det virkede mærkeligt, var der en enkel forklaring.
Donna er halv jamaikansk og halv britisk, mens pigernes far er hel britisk.
Lucy og Maria er tveægget tvillinger, hvilket betyder, at de kommer fra to forskellige æg, og derudover er æggene også blevet befrugtet af to forskellige sædceller.
Efter at Donnas gener består af både lysere og mørkere træk, resulterede det i at en af tvillingerne blev lys og den anden tvillingen lidt mørkere.
Desværre ledte pigernes forskelligheder til, at de blev mobbet i skolen, specielt Lucy.
Maria derimod ønskede, at hun så mere ud som sin søster Lucy.
Pigerne er meget forskellige, både fysisk, men også personlighedsmæssigt.
Maria er udadvendt og elsker mode, mens Lucy er mere reserveret og kan lide kunst.
I dag er pigerne vokset op og er 18 år gamle, og det er ikke svært at lægge mærke til forskellene.
Men det var ikke før for et par år siden, at pigerne valgte at fortælle om deres forskelligheder offentligt.
Trods de mange forskelligheder, så er de alligevel præcis så nære som mange andre tvillinger. De er bedste venner og har lært at elske deres forskelligheder med stolthed.
Trods deres udseende er forskelligt og de klæder sig på hver deres måde, kan jeg alligevel se ligheder i deres smukke smil.
Det er vidunderligt at se de her to skønne piger i dag.
Trods et par kæppe i hjulet, har de nu en meget lys fremtid at se frem imod.
De er også et bevis på, at det virkelig er det indvendige som tæller!
Tag gerne et kig på videoen nedenfor:
Del gerne Maria og Lucys historie med dine venner på Facebook. Det er virkelig en god påmindelse om, at vi ikke skal dømme en bog på omslaget.