Mandagens premiere på Badehotellet satte en ny rekord for den yderst populære tv-serie.
1.589.000.
Så mange tv-seere så med på TV 2 mandag aften, da den populære serie Badehotellet havde premiere på sjette sæson.
Det skriver Billed-Bladet.
Dermed satte mandagens afsnit faktisk rekord. Med en seerandel på 69 procent, var afsnittet nemlig den mest sete sæsonpremiere på Badehotellet nogensinde.
Aftenens afsnit bød på et gensyn med en række af seriens populære karakterer som eksempelvis Hr Weyse, men også på en række nye ansigter som for eksempel stuepigen Nana.
Ifølge TV 2 vil seertallet stige i de kommende dage, når Gallup måler den tidsforskudte sending af premiereafsnittet.
Premieren på sæson fem var den hidtil mest sete med 1.582.000 seere.
Sikke mange seere, der er vilde med Badehotellet! Del gerne denne artikel videre, hvis du også er én af dem.
Foto: Mike Kollöffel /TV 2