Foto: Ritzau Scanpix // Janus Nielsen

Linse Kessler står frem med date: “Han er sgu da meget pæn!”

Hele Danmarks Linse Kessler plejer at være både rap i replikken og have et glimt i øjet, men når det kommer til kærlighedslivet, viser hun en anden side af sig selv.

Den skønne kvinde fra Bryggen plejer ellers ikke at have noget imod at hundse lidt kærligt rundt med sin datter Geggo – hvilket du kan læse mere om her – eller de andre fra TV-programmet Familien fra Bryggen, men anderledes stille og usikker bliver Linse, når det kommer til kærlighedslivet.

Hun har nemlig aldrig haft en ‘blind date’ i sit liv. Før nu….

Det bliver tydeligt, at Linse Kessler er en smule nervøs for at gå på en date i aftenens program af “Familien fra Bryggen”, hvor hun skal mødes med en mand ved navn Morten, skriver SE og HØR.

Hun ved ikke meget om ham, for han er nemlig en ‘blind date’, hvilket vil sige, hun ikke har megen information om ham inden – og at hun heller ikke har mødt ham før.

Daten hedder Morten, og i klippet, som Linse Kessler har lagt på sin Instagram-konto i dag, kan du se, hvordan Linse reager, da hun ser et billede af sin kommende date:

“Han er sgu da meget pæn!” udbryder Linse, da hun har set billederne.

Linse og Morten skal på date, hvor de også bringer deres hunde med – og derfor er Linse også lidt ekstra vild med Morten, fordi han også kan lide hunde. De små firbenede er nemlig noget af det, som Linse elsker allermest her i verden. Se selv på billedet herunder, som Linse lagde på Instagram for nylig.

I aftnens afsnit af Familie fra Bryggen skal Linse på date med Morten på Amager Fælled, hvilket nææææsten kan betegnes som hendes baghave, så dér føler hun sig på hjemmebane. Men som hun selv skriver til sit Instagram-billede, så føler hun sig altså meget “på udebane med date”.

Linse finder dog ud af, at de har mere end bare kærligheden til hunde til fælles. De har også samme ordsprog tatoveret på kroppen! Det er godt nok noget af et tilfælde, må man sige.

Det bliver spændende at se, hvordan det udvikler sig mellem Linse og hendes date Morten, hvilket man kan følge med i klokken 20.00 på TV3 i aften.

Er Linse Kessler ikke bare en skøn kvinde? Jo, mange har måske delte meninger om hende – men det er svært ikke at løfte på smilebåndet over hendes livsglæde og humor. Send gerne et hjerte som kommentar til artiklen, hvis du også synes, at Linse er fantastisk!