Hvem elsker ikke Dødens Gab? Klassikeren fra 1975 har skræmt svømmere fra stranden i årtier og er en af de bedste thrillere nogensinde. Men selvom filmen blev en kæmpe succes, vidste du så, at den også er fyldt med små fejl og fascinerende baggrundshistorier fra optagelserne?
Og så til det lidt sjove — der er faktisk en slettet scene, som de fleste fans aldrig har set. Og den er faktisk (næsten) mere skræmmende end selve hajen. Nysgerrig efter at lære mere? Så læs videre!
Jeg har set Dødens Gab mindst 50 gange, og jeg er lige imponeret hver gang. Men hvis du var barn i 1975, skulle du virkelig tage mod til dig for at se filmen – hvis dine forældre overhovedet gav dig lov til at tage med i biografen.
Når man ser den i dag, føles det som om, de bare ikke laver film som denne længere — film, der er så perfekt castet, fyldt med hjerte, passion og et mål om at give publikum en uforglemmelig oplevelse.
Så mange tak til Steven Spielberg for at give os en skattekiste af tidløse klassikere, der alle begyndte med dette banebrydende mesterværk.
Selv et mesterværk som Dødens Gab har sine fejl — ingen er trods alt perfekte — men nogle af disse små fejl har kun bidraget til filmens kultstatus.
Sandheden bag den ikoniske replik
Der er utallige uforglemmelige scener i Dødens Gab, men en, der skiller sig ud, er, hvor politichefen Brody (Roy Scheider) kaster fiskerester i vandet for at lokke hajen frem. Pludselig dukker hajen op, og Brody, skræmt fra vid og sans, leverer den nu ikoniske replik: “You’re gonna need a bigger boat.” (På dansk: “I får brug for en større båd.”)
Men da Dødens Gab blev vist for et testpublikum første gang, blev alle i salen så forskrækkede over, at hajen pludselig dukkede op, at de stadig skreg, da Roy Scheider leverede sin ikoniske replik. Eftersom Spielberg ikke ønskede, at det rigtige publikum skulle gå glip af replikken, sørgede han og klipperne for at forlænge scenen, så publikum kunne falde til ro og fokusere på filmen igen efter chokket. Han hævede også Scheiders stemme for at sikre, at man kunne høre replikken klart og tydeligt.
Ifølge manuskriptforfatter Carl Gottlieb improviserede Roy Scheider replikken ”You’re gonna need a bigger boat,” hvilket kun forstærker den magi, der gør denne scene så legendarisk.
John Williams’ uhyggelige musik
Komponist John Williams’ uhyggelige musik gjorde filmen til en tidløs klassiker.
Men da Williams første gang spillede musikken for Steven Spielberg, kunne Spielberg ikke lade være med at grine og sagde: “Det er sjovt, John, virkelig sjovt; men hvad skal egentlig være temaet til Dødens Gab?”
Spielberg var ikke klar over, at den simple, ikoniske melodi skulle ende med at ændre alt. Senere indrømmede Spielberg, at uden Williams’ musik ville filmen kun have været halvt så succesfuld. Og for Williams var dette starten på en legendarisk karriere.
Spielberg heppede på hajen
Dødens Gab er baseret på Peter Benchleys roman fra 1974. Men vidste du, at man allerede havde sikret sig filmrettighederne, inden bogen blev udgivet?
Producenterne Richard D. Zanuck og David Brown opdagede romanen takket være et tip fra Cosmopolitan. Brown, hvis kone Helen Gurley Brown var redaktør på magasinet, fandt et lille kort med en kort sammenfatning af bogen, der sluttede med ordene “kunne måske blive til en god film.”
Efter at have læst bogen på én aften var de solgt. De kaldte den “det mest spændende, de nogensinde havde læst,” og købte filmrettighederne i 1973 for 175.000 dollars (ca. 1,2 millioner danske kroner).
Interessant nok indrømmede Spielberg, at da han først læste bogen, holdt han faktisk med hajen – fordi de menneskerne i bogen var så usympatiske!
Stærke drinks og hajdrama
Her er en sjov detalje: Den allerførste visning af Dødens Gab fandt sted i Dallas, USA. Producenterne David Brown og Richard Zanuck var oprindeligt nervøse og frygtede, at publikum ville grine ad den mekaniske haj.
“Vi tog en meget stærk drink,” fortalte Brown på 25-års jubilæumsudgivelsen af DVD’en om tilblivelsen af Dødens Gab.
Men da lyset dæmpedes, forsvandt deres frygt hurtigt. “Vi gik ind i biografen, og skrigene begyndte – og de stoppede aldrig. Vi måtte nive hinanden. Det var utroligt.”
I alt har Dødens Gab tjent imponerende 3,5 milliarder kroner på verdensplan.
Blev Robert Shaw snydt for en Oscar?
Mange er af den overbevisning, at Robert Shaw blev snydt for en Oscar for sin uforglemmelige præstation i Dødens Gab. Fra start til slut stjæler han hver eneste scene, han medvirker i. Hans intensitet er nærmest ufattelig, men han giver også rollen en overraskende dybde af følelser, især når han fortæller om sin grufulde oplevelse ombord på USS Indianapolis.
Talen om USS Indianapolis, hvor Shaws karakter Quint genfortæller de traumatiske begivenheder omkring forliset, er en af de mest skræmmende og kraftfulde øjeblikke i filmhistorien.
Hvem skrev talen om USS Indianapolis i Dødens Gab?
Debatten om, hvem der skrev den ikoniske tale om USS Indianapolis, forbliver uløst.
Mens dramatikeren Howard Sackler oprindeligt udtænkte talen, blev manuskriptforfatter John Milius bedt om at forlænge den, hvilket resulterede i en monolog på ti sider. Steven Spielberg krediterer Milius for ordene, men Robert Shaws redigering gjorde talen til, hvad den blev i filmen. Co-manuskriptforfatter Carl Gottlieb argumenterer dog for, at det var Robert Shaw selv, der skrev den endelige version.
“På en eller anden måde opstod myten om, at det var Milius, der skrev talen, men der var ti forskellige versioner af den tale, inklusive min egen,” har Gottlieb fortalt.
De gav en version af talen til Robert Shaw, og skuespilleren gjorde den til sin egen.
“Og en aften, mens vi alle sad og spiste middag, kom han ind med en håndfuld papirer og sagde: ‘Jeg tror, jeg har knækket den irriterende tale,’” huskede Gottlieb. “Og han fremførte den i princippet for bordet. Og vi sagde alle sammen: ‘Wow.’ Og Steven sagde: ‘Det er den, vi optager.’”
Holdt talen, mens han var fuld
Da de skulle optage den berømte USS Indianapolis-monolog, forsøgte Shaw at levere talen, mens han var beruset, da han mente, at scenen, der finder sted sent om natten, krævede det.
Desværre kunne intet fra den optagelse bruges. Da Shaw indså sin fejl, ringede han til Steven Spielberg senere den aften, beklagede og bad om en ny chance. Dagen efter leverede Shaw monologen fejlfrit i én enkelt optagelse. Hans præstation var gribende og cementerede Quint som en af filmhistoriens mest mindeværdige karakterer.
Robert Shaw og Richard Dreyfuss hadede hinanden
Selvom han var bredt respekteret for sit talent, skabte Robert Shaws alkoholproblemer gnidninger på optagelserne. I senere interviews beskrev Roy Scheider sin medspiller som ”en perfekt gentleman, når han var ædru. Alt, hvad der skulle til, var én drink, og så blev han en konkurrencelysten satan.”
Carl Gottliebs skriver i sin bog The Jaws Log, at Shaw ofte drak mellem optagelserne og på et tidspunkt endda indrømmede: “Jeg ville ønske, jeg kunne stoppe med at drikke.”
Under optagelserne chokerede Richard Dreyfuss engang filmholdet og gjorde dem noget forfærdede, da han tog Robert Shaws drink og kastede den i havet.
Shaw var tydeligt irriteret og kunne ikke glemme det, og gjorde angiveligt Dreyfuss’ liv vanskeligt resten af optagelserne. Han drillede ham konstant og tilbød ham 1.000 dollars for at klatre op i bådens 70 fod høje mast og springe i havet, mens han kaldte ham en kujon, hver gang han nægtede. Det hele eskalerede, da Shaw sprøjtede Dreyfuss med en brandslange, hvilket fik den yngre skuespiller til at storme væk og erklære: “Det var det. Jeg vil ikke arbejde med dig mere. Skrid ad helvede til.”
Den tragiske afslutning på Robert Shaws liv
Tragisk døde Robert Shaw pludseligt. Skuespilleren og forfatteren døde i 1978, kun tre år efter sin uforglemmelige præstation som Quint i Dødens Gab.
Den engelskfødte skuespiller døde af et hjerteanfald i en alder af 51 i Irland. Shaw blev pludselig syg, mens han kørte bil, standsede, steg ud af bilen og kollapsede ved vejkanten.
Roy Scheider, Shaws medspiller i Dødens Gab, gik bort i 2011 efter at have kæmpet mod kræft i næsten to år.
Alex Kintner-sandwichen
Årtier efter premieren på Dødens Gab gik Lee Fierro, som spillede Mrs. Kintner, ind på en seafood-restaurant og bemærkede en ret på menuen kaldet “Alex Kintner Sandwich.” Og det fangede naturligvis hendes opmærksomhed. Hun fortalte personalet, at hun engang havde spillet moren til Alex Kintner i filmen (Alex var den unge dreng, der blev et af hajens ofre).
Til hendes store overraskelse kom Jeffrey Voorhees, skuespilleren, der spillede hendes søn Alex i filmen, løbende ud fra køkkenet.
De to havde ikke set hinanden, siden de optog den ikoniske scene. Det blev et hjerteligt gensyn flere år efter at have arbejdet sammen.
Den slettede scene i Dødens Gab
I Dødens Gab er den unge Alex Kintners død en af filmens mest chokerende og afgørende scener. Scenen er for mange en af de mest skræmmende og foruroligende, og en slettet scene, der viser hele dødsøjeblikket, ville kun have forstærket dette.
Oprindeligt var planen at vise hajen bryde vandoverfladen og spise Alex. I den oprindelige version flød en dukke af Alex blandt badegæsterne, og hajen skulle springe op af vandet og tage dukken og flåden i munden.
Men som det ofte var tilfældet med den mekaniske haj, fungerede den ikke ordentligt – enten kom den for højt op af vandet, ikke højt nok, eller den ramte slet ikke flåden.
Til sidst lykkedes det hajen at tage fat i flåden og rulle rundt på siden, hvilket efterlignede en ægte hajs adfærd. Og det var den optagelse, som Spielberg valgte at bruge.
Sandheden bag Alex Kintner-scenen
Producenterne var dog bekymrede for, at billedet af hajen med Alex i munden ville være for skræmmende. Derfor besluttede Spielberg og klipperen Verna Fields at fjerne starten af optagelsen, så kun hajens finner kortvarigt var synlige, da den vendte rundt.
Flere teorier florerer om, hvorfor den fulde scene til sidst blev klippet ud af filmen. En teori peger på de vedvarende problemer med den mekaniske haj, som tvang Spielberg til at holde hajen skjult i det meste af filmen, hvilket øgede spændingen. En anden teori er, at scenen simpelthen var for voldsom og chokerende for publikum, og at Spielberg heller ikke ønskede at afsløre hajen for tidligt i filmen.
Selvom der ikke findes en fuld optagelse af den slettede scene, kan man se korte klip af den i en dokumentar på Dødens Gab Blu-ray,.
Orca – den mystiske båd
Orca, Quints legendariske hajjagtbåd, har en mystisk aura, især med sine gule tønder og ordet “ORCA” malet bagpå.
Hvis du har et skarpt blik, har du muligvis opdaget en sjov lille fejl i Dødens Gab, der involverer tønderne. Da besætningen tager af sted, er der fem gule tønder ombord på Orca. Men efter at de har fået den tredje tønde på hajen, går Quint forbi med sin harpun… og så er der stadig tre tønder tilbage!
Og som om det ikke var nok, så ændrer ordet “ORCA” bag på båden sig fra billede til billede, og skifter fra rusten til skinnende rent. Og lagde du mærke til, at macheten, som Quint stikker ind i Orcas styrbordsside, forsvinder og dukker op igen gennem resten af filmen?
Kirsebærtræet
Her er en anden lille fejl, som kun de med falkeblik eller stor viden om træer muligvis har bemærket. Hold øje med dette næste gang, du ser filmen: I begyndelsen af Dødens Gab kan man se et kirsebærtræ i fuld blomst.
Men filmen foregår i juli, og kirsebærtræer blomstrer faktisk i maj.
Dødens Gab er en film, der aldrig holder op med at give. Så næste gang du ser den, så hold øjnene åbne — måske opdager du noget nyt eller noget lidt skævt, der kun gør denne legendariske thriller endnu mere magisk!
