De største kærlighedshistorier findes ikke altid på kun på film.
Omkring os findes store kærlighedshistorier blandt almindelige par, der har valgt at dele deres liv sammen.
Isabell Whitney og Preble Staver er et sådant par. Efter 70 års ægteskab sov de stille ind med få timers mellemrum.
Isabell Whitney og Preble Staver mødtes i Philadelphia, USA, hvor de begge studerede i begyndelsen af 1940’erne. Et kærlighedsfrø blev plantet så hurtigt som muligt, men det ville tage et stykke tid, før kærligheden kunne blomstre helt.
For lige da de mødtes, hærgede Anden Verdenskrig Europa, og både Isabell og Preble sluttede sig til den allieredes kamp mod nazisterne, skriver Relay Hero.
Fem måneder efter krigens afslutning blev Isabell og Preble endelig gift den 15. februar 1946. Det var begyndelsen på et smukt ægteskab, der varede i 7 årtier og sluttede mindst lige så smukt som det begyndte.
Efter Isabell og Preble Staver blev gift, fik de fem børn sammen. Isabell opdragede dem og var familiens anker, da Preble vendte tilbage til arbejde.
Parret var der for hinanden, da deres søn Peter døde på tragisk vis, mens han spillede fodbold i gymnasiet. Da alle børnene var vokset op, vendte Isabell tilbage til sit arbejde som sygeplejerske.
Datter: ‘Fantastiske mennesker’
Parrets datter Laurie Staver Clinton, nu 62, beskrev sine forældre til People magazine.
– De var fantastiske mennesker. Mor lærte mig virkelig, at du ikke kan ændre nogen anden, men du kan ændre din holdning til dem, siger Laurie og fortsætter:
– Far var lidt kantet. Far var den strenge. Mor forsøgte at være streng, men vi vidste, hvad vi kunne slippe afsted med overfor hende. Det var stort set far, der kontrollerede de fleste ting.
I 2013 blev Isabell diagnosticeret med demens, og parret flyttede derefter ind på et plejehjem i Norfolk. At se sin kone kæmpe med demens var frustrerende for Preble, og desværre blev han og Isabell tvunget til at bo i forskellige rum.
Heldigvis huskede Isabell stadig Preble.
– Nogle gange måtte vi bede hende om at se nøje efter og fokusere og lige da hun huskede ham, dukkede der et lille smil op, forklarede Laurie.
Tog en lur sammen
Da Preble fyldte 96 år, bad han om at tage en lur om morgenen ved siden af sin kone – noget personalet syntes var helt fint. De sørgede for parret, så de kunne ligge ved siden af hinanden i et par timer.
– De sagde ikke et ord til hinanden. Men de holdt i hænder og faldt i søvn. Og jeg fortalte far, at det var mors fødselsdagsgave til ham. Han var så glad for det øjeblik med hende, siger Laurie.
Et par dage senere, den 25. oktober, fik det op for Laurie, at det var på tide at sige farvel til sin mor. Hun tog sin far med sig, så de kunne sige deres sidste farvel sammen.
– Han holdt i hendes hånd, og det gjorde bare så ondt. Jeg spurgte ham, om han ville stoppe efter bønnerne, og han rystede på hovedet. Jeg sagde:
– Okay, men du ved, det betyder, at du bliver nødt til at give slip på hendes hånd? Jeg græd, og han græd, sagde Laurie.
Isabell døde senere på dagen og et par timer senere tog Preble sit sidste åndedrag.
Er det ikke forbløffende, at Isabell og Preble var der for hinanden helt til sidste?
Det kalder jeg for ægte kærlighed.
Del gerne den søde historie, hvis du er enig.
