Kiggede man på hvor Marcel boede og hvor han levede, var der intet som tyede på at han var god for flere millioner. Helt isoleret var han dog ikke, Marcel ville sin rigdom med nogle få udvalgte. For det meste drejede det sig om familie og venner, som han kunne lide.
Til at begynde med byggede han nogle enkle alpehytter på sin mark. Der lod han nogle familiemedlemmer og venner flytte ind helt gratis. Marcel ville ikke tage nogen leje.
Blev pludseligt dyrt
Kvinder havde aldrig interesseret Marcel, men da han mødte den 21 årige yngre Sandrine Devillard forandredes alt.
Sandrine, en urban kvinde med rødder i Paris, bankede på døren i Marcels enkle hjem i 2010.
Hun forklarede, at hun var mægler og hun var meget interesseret i at købe den mark Marcel ejede.
Marcel nægtede.
Så prøvede Sandrine at byde ham på middag. Marcel sagde ja tak.
For alle udestående var det tydeligt: Sandrine Devillard var en lykkerider, som bare var interesseret i Marcels formue.
Samtidigt var det ikke til at komme udenom, hvor lykkelig Marcel virkede til at være over at have fundet kærligheden. Bare et år efter første date giftede Marcel sig med Sandrine.
Det umage par blev gift på rådhuset i Puy-Saint-Pierre. I den lille by bor knap 500 mennesker, Puy-Saint-Pierre ligger smukt i bunden af en dal omgivet af snedækkede bjergtoppe.
Mange i byen kendte hinanden og Sandrine stak meget ud, da hun ankom til brylluppet – fra top til tå i dyrt mærketøj. Hun bar en glitrende rødlig kjole og i hånden havde hun en buket blomster.
Den tandløse Marcel havde ingen dyre klæder, han kom i gammelt tøj og med vildt hår.
Protesterne fra gæsterne var højlydte.
“Folk buede og skreg. Alle kendte Marcel så godt. Man mente, at Sandrine kun var ude efter hans grund og penge”, fortæller bybarnet Jaques til Daily Express.
Sandrine Devillard kunne ikke forstå, hvorfor alle var så mistænksomme overfor hende. Hun blev såret af alle rygterne omkring hende, men efter brylluppet blev tvivlen tydeligere.
Et eksempel: Sandrine fortsatte med at bo i Paris, mens Marcel boede i sin hytte i Alperne. Det nygifte par mødtes knap nok. Det virkede mærkeligt på de lokale beboere.
Sandrine havde dog en forklaring til dette:
“Marcel er en mand, som hører hjemme i middelalderen, måske sågar stenalderen”, forklarede Sandrine og fortsatte:
“Jeg hører til i Paris. Jeg vil gerne bo der. Men jeg besøger min mand, så ofte jeg kan. For at se ham og få ham til at grine.”
I 2012, et år efter det omdiskuterede bryllup, steg mystikken omkring parret.
Marcel satte sig ind i bilen på hjem vej, hvor han tabte kontrollen over sin bil i det tågede bjerglandskab. Han forulykkede lige ned i en træstub, efter at han overset et sving på vejen, som han havde kørt tusindvis af gange.
Marcel døde straks, mens Sandrines venners som var med i bilen overlevede bilulykken. Der gik rygter om, at Sandrine havde haft noget med dette at gøre, men der fandtes ingen beviser.
En knust Sandrine græd sig gennem begravelsen, men hun fik ingen medlidenhed af Marcel familie og venner. I forbindelse med begravelsen havde Sandrine nemlig meddelt, at hun var Marcels eneste arving, og at hun ville blive multimillionær. Da hun sågar annoncerede, at hun ville smide samtlige beboere i Marcels hytter ud og udvikle marken, nåede reaktionerne kogepunktet.
Midt i opstanden kom yderligere en besked, som skulle vende op og ned på det hele.
Da testamentet blev offentliggjort, kom det som et chok for alle involverede – ikke mindst for enken Sandrine.
Testamentet kom som et chok
Det viste sig nemlig, at Marcel lige før sin død, havde skrevet i sit testemente, at alle hans ejendele og penge skulle tilfalde familie og venner. Marcel gav også husene som han havde bygget til sine venner væk helt gratis.
Sandrine fik ingenting. Det virkede næsten til, at Marcel til sidst havde fået mistanke over noget, og at han havde indset, at han blev snydt.
Sandrine hævdede, at Marcels signatur på testamentet var forfalsket og tog sagen op i retten.
I 2016 faldt den endelig dom i Grenobles domstol: Den slog fast, at signaturen var ægte og ikke forfalsket, skriver den franske avis Dici.
”Det her er en beslutning i stil med hvad jeg forventede og håbede. Dette er logisk med tanke på tilfældet”, siger Marcels advokat, Jean-Michel Colmant, til Liberation.
Jeg synes, at Marcel gjorde det helt rigtige ved at være på vagt over Sandrine, som var så falsk. Han ville i starten tro, at det var ægte kærlighed og alle andre tog fejl. Men sådan var det ikke.
På en måde føltes det som, at Sandrine fik præcis, hvad hun fortjente! Rigtig skønt at retfærdigheden og fornuften sejrede! Del denne utrolige historie videre, hvis du er enig!