Felix er den eneste, der har fået transplanteret begge arme: Nu deler han sin udvikling med hele verden

Islandske Felix mistede begge sine arme i en forfærdelig arbejdsulykke i 1998. Som den første i verden fik han mange år senere transplanteret begge sine arme. I dag deler han sine fremskridt med hele verden.

I 1998 blev islandske Felix Gretarssons liv forandret for altid: Under en arbejdsulykke fik den unge islænding strøm gennem begge arme, og de blev så hårdt skadet, at de måtte amputeres lige under skuldrene.

I mange år har Felix Gretarsson således levet uden arme, men for 16 måneder skete noget som betyder, at han igen kan kramme sine børn og vaske sig selv i badet.

I januar 2021 gennemgik islændingen nemlig således en banebrydende og ikke-set-før operation, hvor han fik transplanteret to nye arme – og siden har han arbejdet hårdt for at genvinde førligheden og at føle sig tilpas med sine nye arme.

På sin Instagram-profil deler Felix sine fremskridt, både små som store, med sine mere end 21.000 følgere.

Blandt andet delte han i januar en video, da der var gået et år siden hans livsomvæltende operation – den video kan du se nedenfor.

Tilbage i november delte han en video fra træningscenteret, hvor han er i fuld gang med at træne og styrke sine arme.

Overfor mediet Mirror fortæller han om sin udvikling:

– Her i morges puttede jeg min hånd ud ad vinduet, og jeg kunne mærke vinden på min hånd, og det var meget mærkeligt.

Han fortæller desuden, at han i dag er så fortrolig med sine nye arme, at han kan køre bil, børste sine tænder, vaske sig og lufte sine hunde uden problemer.

Foto: Afp Photo/AFP/Ritzau Scanpix

Det var ellers ikke planen, at islænderen skulle have en dobbelt armtransplantation, da ingen læger turde foretage det omfattende og risikofulde indgreb. Til sidst lykkedes det dog Felix Gretarsson at overtale den erfarne kirurg Jean-Michel Dubernard, der foretog den store transplantation for 16 måneder siden.

– Jeg har opnået noget, som der ikke var meningen, hvis jeg ikke havde presset på, fortæller Felix Gretarsson.

Du kan følge Felix’ liv og flotte udvikling på instagram lige her.