Det siges, at forskellen mellem en helt og en kujon blot er et skridt til siden.
Men i virkeligheden kræver det selvfølgelig meget mere end som så – hvis du virkelig vil gøre en forskel.
Det siges også, at nogle billeder siger mere end tusind ord.
I virkeligheden kan et billede sige langt mere end det – læs bare historien om August Landmesser.
August Landmesser blev født i 1910 og voksede op i Tyskland. Landet lå i ruiner efter første verdenskrig, og i asken kunne nazisterne vokse sig stærke.
I håbet om at kunne få arbejde sluttede August Landmesser – som tusindvis af tyskere – sig til det nationalsocialistiske arbejderparti. I Tyskland var det dengang en stor fordel at være med i nazistpartiet, når du søgte arbejde.
August Landmesser meldte sig ind i 1931 og fik derefter arbejde på det traditionsrige skibsværft Blohm + Voss i Hamborg.
Værftet havde mere end 3 000 ansatte i begyndelsen af 1930’erne og bidrog i allerhøjeste grad til Tysklands oprustning før den krig, der skulle medføre så meget lidelse. Blandt andet var det på Blohm + Voss, at det berømte krigsskib Bismarck blev bygget, men også 238 ubåde blev bygget her.
Det var dog ikke alle ansatte på værftet, der var vilde med nazisternes storslåede planer og absurde racediskrimination – August Landmesser var en af disse.
Tre år efter at August meldte sig ind i nazistpartiet, mødte han Irma Eckler, en jødisk kvinde. De blev straks forelskede og forlovede sig et år senere.
Konsekvensen af deres kærlighed? August blev straks udelukket fra partiet, og deres planlagte giftermål blev afbrudt med henvisning til de netop indstiftede Nürnberglove.
Parret fik deres første datter Ingrid den 29. oktober 1935.
To år senere, i 1937, gjorde familien et forsøg på at flygte til Danmark, men de blev anholdt ved grænsen. Eftersom Irma igen var gravid, blev August sigtet og fundet skyldig i at have “vanæret sin race”.
Han sad fængslet i kort tid, men August ankede dommen og hævdede, at hverken han eller Irma vidste, at hun havde jødiske rødder. August blev frikendt på grund af manglede bevismateriale og slap med en advarsel.
Parret nægtede dog at skjule deres forhold. De ville ikke lade nazisterne berøve dem det fineste, der findes.
15. juli 1938 blev August igen anholdt efter at have vist sin kærlighed åbent, skriver USA Today. Denne gang blev han idømt 2,5 års fængsel og sendt til en koncentrationslejr.
Han så aldrig sin elskede hustru igen.
Irma Eckler
Nogenlunde samtidig blev endnu en frygtelig racelov vedtaget. Den gjorde det muligt at anholde jødiske kvinder, når deres mænd havde “vanæret racen”.
Irma blev anholdt af Gestapo og sendt til forskellige fængsler, hvor hun på et tidspunkt fødte hendes og Augusts andet barn, datteren Irene.
Irma blev sendt rundt mellem forskellige koncentrationslejre. Blandt andet blev hun sendt til Ravensbrück, en nazistisk koncentrationslejr kun for kvinder.
Nogle få breve skrevet af Irma Eckler er blevet fundet. Det sidste er fra januar 1942.
Historikerne mener, at hun blev sendt til dødsanstalten Bernburg i februar 1942, hvor hun sammen med 14 000 andre blev myrdet. Først i 1949 blev Irma Eckler erklæret død af de tyske myndigheder.
Børnene Ingrid og Irene
Parrets børn blev oprindeligt sendt på børnehjem, da deres forældre blev anholdt. Tanken var, at de skulle placeres i plejefamilier med “ariske” forældre.
Den ældste datter Ingrid (på billedet herover) blev behandlet lidt bedre, fordi hun ifølge nazisternes racelove blev anset for at være “Mischling”, tysk for “blanding”.
Hun boede med en plejemor gennem hele krigen.
Den yngste datter Irene blev dog anset for at være jøde og blev sendt til en koncentrationslejr.
På vej dertil blev hun og en gruppe forældreløse børn “adopteret” af nogle velvillige fremmede. Irene og de øvrige børn blev smuglet til Østrig for at undgå at komme i kløerne på de nazistiske bødler.
Irene blev siden sendt til Hamborg, hvor hun levede under falsk identitet gennem krigen, blandt nazister og Gestapo-folk. Hun var den eneste overlevende i gruppen af de forældreløse børn, som oprindeligt kom til Østrig.
Efter krigen ledte Irene efter Ingrid, og søstrene kunne genforenes, skriver Mentalfloss.
August Landmesser blev løsladt i 1941 og fik senere et nyt job.
I 1943 forsøgte han også at kontakte sine døtre. Men familien blev aldrig genforenet. August blev indkaldt til den tyske hær og blev meldt savnet efter kampe i Kroatien. Han blev officielt erklæret død i 1949.
Datteren Irene vidste intet om sin fars historie, og helt frem til 1994 håbede hun en genforening, inden hun endelig fandt dødsattesten, som hendes søster Ingrid havde modtaget flere år tidligere.
Historien bakom den berömda bilden
Det kendte fotografi, hvor Landmesser nægter at heile, menes at være taget den 13. juni 1936 i Hamborg.
Nazisterne lader dog ikke til at have været vilde med billedet. Fotografiet blev først publiceret i 1991 af den tyske avis Die Zeit. Landmesser er den eneste person på billedet, der nægter at viste Adolf Hitler loyalitet. Han udfører simpelthen ikke den hilsen, som er så tæt forbundet med nazisternes terror og fanatism.e
Visse kilder mener, at billedet er taget i forbindelse med en fremvisning af fartøjet Horst Wessel, hvor Adolf Hitler personligt var til stede.
Det ligner da unægteligt en stille protestaktion fra August, ikke?
Det var datteren Irene Landmesser, der genkendte manden på billedet, da fotografiet blev spredt som en løbeild i begyndelsen af 1990’erne.
Siden da har flere andre påstået, at den modige mand på billedet er deres slægtning, men de fleste mener nu, at værftsarbejderen, som trodsede Hitler, må være August Landmesser.
Ægteskabet mellem August Landmesser og Irma Eckler blev anerkendt med tilbagevirkende kraft af senatet i Hamborg i sommeren 1951.
Samme år skiftede Ingrid efternavn til Landmesser. Irene blev ved med at bruge sin mors efternavn, Eckler.
August Landmesser er blevet et ikon takket være billedet, og når man læser historien bag, er det ikke svært at forstå hvorfor.
Han turde stå fast på sine og andres rettigheder, mens få andre turde gøre modstand og i stedet bare fulgte nazisterne blindt.
Måske er det ikke mindst aktuelt i dag, hvor det er let at glemme historien og lede efter enkle løsninger på komplicerede problemer.
Lad mindet om August, Irma, Irene og Ingrid leve videre og aldrig blive glemt. DEL denne artikel på Facebook, så flere får chancen for at hylde en modig mand!
