I dag virker det til, at genbrug er mere populært end som aldrig før. Vi besøger genbrugsbutikker i håb om at finde genbrugsguld, og i flere tv-programmer følger vi kræmmere, som besøger alle landets afkroge i håb om at gøre et godt køb.
Men det er ikke kun gamle nipsting, som er i høj kurs, også aflagt tøj virker til at være populært igen. Især blandt unge. Og det er kun godt, for det giver ingen mening bare at smide noget tøj ud, der stadig kan bruges, og at bevæge os væk fra køb-og-smid-væk-kulturen er både sundt for vores økonomi og klimaet.
Med det sagt behøver man selvfølgelig ikke stoppe med at købe nyt, men det er vel ikke så slemt at genbruge, når man nu kan spare en masse penge? Især når resultatet bliver så magisk smukt som på billederne nedenfor!
Bev Tippets datter Maggie skulle til afslutningsbal på sin skole i 2013, og i den anledning var hun nødt til at få fat i en flot balkjole. Men Maggie var ikke opsat på at købe en ny, hun havde allerede en helt speciel balkjole i tankerne.
Maggie havde set billeder af sin mor til en gallafest, og da bar hun en elegant, stor og rosa kjole, og datteren havde længe drømt om selv at bære den til sit afslutningsbal.
Derfor havde Bev gemt den smukke kjole, så datteren kunne bære den på sin store dag. Men Bev var ikke den første, der havde båret denne kjole.
Båret i 3 generationer
Forinden havde hendes egen mor nemlig haft den rosa kreation på, da hun var til gallafest – i 1962! Nu skulle den altså gøres klar til tredje generation.
Der var gået 51 år, siden mormor bar den første gang, til barnebarnet skulle have den på, hvilket er ret vildt!
Mor Bev postede et billede af datteren Maggie i kjolen – og den fik straks mange reaktioner og søde kommentarer på Facebook. Årsagen? Den havde gennemgået store forandringer siden 1962.
Det første billede viser Bevs mor, altså Maggies mormor, bære kjolen for første gang i 1962, og det andet billede er af Bev selv. Her nedenfor ser vi Maggies moster bære den selvsamme kjole, og man kan ikke andet end at blive imponeret over, hvor flot den har holdt stilen gennem alle disse år! Den er virkelig tidløst elegant!
Maggie imponerede stort
Og sådan så den ud i 2013, da det endelig var Maggie, der skulle have den på! Så fin, og alligevel så anderledes sammenlignet med, hvordan den så ud et halvt århundrede tidligere… Ikke helt så stor, men stadig samme rosa kulør. Magisk, og der er ingen tvivl om, at Maggie imponerede stort med sin smukke balkjole, som var gået i arv fra generation til generation!
Med få ændringer var kjolen fra 1962 stadig moderigtig i 2013. Det er så dejligt, når noget kan betyde så meget for mange generationer i en familie. Og det viser virkelig, at man ikke behøver at købe nyt for at imponere stort!