For mange er julen indbegrebet af traditioner og bestemte ritualer. Alligevel har julet forandret sig meget gennem tiden.
Mormor bager sine klejner, stjernen sættes på toppen af træet, onkel klæder sig ud som julemand og risalamanden får et ekstra stort skvæt fløde – julen er traditionernes tid, og nogle ritualer er hellige og forbliver det samme gennem årene hjemme i de små hjem.
Men der er nogle dele af julen, som alligevel var overraskende anderledes i gamle dage.
Vidste du eksempelvis:
1. Alkohol i arbejdstiden
Hos Dansk Sygeplejeråd kan flere sygeplejesker fortælle om sjove, gode julefrokoster, som før i tiden blev afholdt i arbejdstiden og på selve hospitalet.
– Jeg blev uddannet i 1966. Jeg husker i slutningen af elevtiden på skadestuen, at vi holdt en vældig fest. Patienterne måtte vente, og der var masser af mad, øl og snaps. Alle deltog, både læger og sygeplejersker. Når jeg tænker tilbage, var det ikke just betryggende. På den første afdeling, jeg var på, var det julemiddag med rødvin – der var ingen smalle steder. Det var før, der kom alkoholpolitik, siger Bente Pedersen til Dansk Sygeplejeråd.
I dag afholdes julefrokoster ofte et andet sted end på selve arbejdspladsen – og uden for arbejdstiden.
Kilde: Dansk Sygeplejeråd.
2. Fred og ro på 1. juledag
I 1600-tallet var det en fast tradition for mange, at de vokse på 1. juledag tog til julegudstjeneste, mens de små børn var overladt til sig selv derhjemme og velsagtens har siddet og leget med sine nye julegaver. Har I mon stadig den tradition derhjemme, at 1. juledag er helliget til at slappe helt af og tage den med ro eller står den på julefrokost og fest?
Kilde: Den Gamle By/Jens Ingvordsen.
3. Gåsesteg på menuen
Mellem 1810 og 1850 blev risengrød og gåsesteg med svesker og syltetø en fast julemenu hos borgerskabet i Danmark.
Gåsens størrelse passede perfekt til borgernes husstand. Dertil var det praktisk, at den kunne købes på torvet.
I dag spiser danskernes typisk and eller flæskesteg juleaften.
Kilde: Den Gamle By/Jens Ingvordsen.
4. Juletræerne var på træet – ikke under
Mellem 1810 og 1850 blev julegaverne hængt på træets grene, og først når der ikke var plads til flere, anbragte man resten under træet. Børnene fik først lov til at se træet, når lysene var blevet tændt. Det er en nordeuropæisk tradition, at børnene får julegaverne allerede den 24. om aftenen. I engelsktalende lande og for eksempel i Italien bliver gaverne åbnet om morgenen 1. juledag.
Kilde: Den Gamle By/Jens Ingvordsen.
5. Uhyggelig julebuk med djævlehorn
For 200 år siden arbejdede de fleste unge mennesker med landbruget, og festerne var, ja, festlige. Én af de mere specielle traditioner var, at gårdens karl skulle klæde sig ud som julebuk. Han tog et lagen over sig, en maske med horn på og gik fra fest til fest og fornærmede og forstyrrede folk, indtil de gav ham en masse at drikke.
Det lyder uhyggeligt, men ifølge museumsinspektør på Frilandsmuseet, Anja Jørgensen, syntes alle, at det var et sjovt indslag. Det fortæller hun til DR.
Generelt blev folk meget fulde til julefesterne. Det forandredes en smule, da priserne på alkohol steg i starten af 1900-tallet.
Kilde: DR.
