Mange af os, der er så heldige endnu at have vores bedsteforældre, værdsætter det særlige bånd, vi deler med dem.
Ingen ved det bedre end Matthew Stewart, en populær TikToker fra Florida, hvis forhold til hans 88-årige bedstemor, Bobbe, var så tæt, at han lavede et særligt værelse i sit hus til hende.
Stewart ville gerne takke sin bedstemor for alt, hvad hun havde gjort for ham gennem årene.
De videoer, han delte af sin dyrebare bedstemor på internettet, fangede snart folks hjerter over hele verden. Da lægerne diagnosticerede hans bedstemor med Alzheimers, ville Stewart sikre sig, at hun var i sikkerhed, og hun skulle derfor flytte ind hos ham og hans kone.
Det hengivne barnebarn delte det vidunderlige øjeblik på Instagram, hvor han fortæller sin bedstemor den glædelig nyhed, at hun kunne flytte ind hos ham i oktober 2020.
Stewart kører sin bedstemor til byggepladsen hvor deres nye hus er ved at blive bygget, og fortæller hende, at huset har et soveværelse, en stue og et badeværelse kun til hende, så hun kan flytte ind hos dem.
Hans bedstemor begynder at græde og siger:
– Bare at vide, at nogen vil have mig.
Stewart sagde, at det var det mindste, han kunne gøre for sin bedstemor, som havde været der for ham gennem de sværeste tider i hans liv. Han er taknemmelig for, at han kan returnere den kærlighed, hun har vist ham gennem årene.
Senere delte han et andet tårevækkende øjeblik, da han besluttede at forvandle sit hjem til en frisørsalon. Han ville gerne klippe sin bedstemors hår, da hendes almindelige salon var lukket i noget tid på grund af pandemien.
På trods af hans manglende viden som frisør, trådte han til og klippede hendes hår, så godt han kunne.
Bedstemor Bobbe sagde, at Stewart ‘forskønnede’ hende. Hun beskrev oplevelsen som speciel og tilføjede, at det var en fantastisk tid med hendes barnebarn. Besøget hos ‘frisøren’ var et kæmpe hit på de sociale medier.
Den sidste video, Stewart delte på Instagram, viser det smukke øjeblik, ham og hans kone annoncerede nyheden om, at de skal have en baby, og at hans bedstemor skal blive oldemor.
Den ældre dame var målløs og begyndte at græde. Da det endelig lykkedes hende at tale, sagde hun, at hun gerne ville stille sig til rådighed, når der skal skiftes ble.
Desværre faldt bedstemoderen kort tid efter og måtte på genoptræningsklinik for at komme sig.
Stewart havde håbet, at den gode nyhed ville hjælpe hende med at blive rask og komme hjem, men desværre døde hans elskede bedstemor i slutningen af januar.
Den 13. februar 2022 fejrede den unge mand hvad der ville have været bedstemor Bobbes 89-års fødselsdag. Han delte nogle af hendes bedste øjeblikke i en video på Instagram.
Parret venter en datter til april.
Denne vidunderlige kvinde har bragt glæde til så mange og mindet os alle om at holde vores kære tæt på os – især dem, der var der for os, da vi var yngre, og som har brug for vores støtte nu, når vi bliver ældre.
Hvil i fred, kære bedstemor Bobbe.
Del venligst denne fine historie.