Det her er fortællingen om Lisa, som blev født i en familie, ingen børn nogensinde burde fødes ind i. Det er en fiktiv historie, men den er inspireret af virkelige hændelser.
Hver dag bliver titusindvis af børn mishandlet i hjemmet – og det kan vi aldrig nogensinde acceptere. Derfor er det her ikke kun historien om Lisa. Det er også hendes brors historie – og desværre virkelighed for alle de børn, der lider i stilhed.
Lisa blev født i 2014 i en forstad til London.
I familien var der allerede en dreng, Lisas storebror John, som kun var et år, da Lisa blev født.
Der gik ikke lang tid, før Lisa og John kom i plejefamilie. De sociale myndigheder mente ikke, at forældrene kunne tage hånd om deres børn på en god måde.
Men efter kun få år i den nye familie kom det frem, at Lisa var blevet misbrugt seksuelt af faren i plejefamilien.
John og Lisa blev flyttet hjem til deres biologiske familie igen.
Men moren kunne ikke udstå Lisa og syntes altid, at hun var til besvær. Selvom hun var knapt seks år gammel, mente moren, at datterens opførsel var upassende og seksuel, og hun irettesatte hende hellere end gerne.
Også John fik en tur nu og da, men det var næsten altid Lisa, der måtte stå for skud.
Med årene blev mishandlingen bare værre og værre, og til sidst kom det så vidt, at Lisa ikke kunne være med i idrætstimerne i skolen mere. Hun turde ikke tage tøjet af foran klassekammeraterne, fordi hendes underernærede krop var fuld af ar og blå mærker.
Familiens sagsbehandler ringede nu og da, men moren insisterede på, at familien havde det fint, så det blev aldrig til et hjemmebesøg. Og mishandlingen og overgrebene fortsatte bare.
Til sidst kom det så vidt, at Lisa både måtte udstå slag og spark og truet med stålrør og hammer, og en gang imellem fandt hende far sågar en machete frem. Desuden brugte moren Lisas krop som et lærred og skrev grimme ord på hende.
Der kunne stå ord som luder, tøjte, incest og misfoster.
Lisa sultede og begyndte at blive ekstremt underernæret. Hendes bror forsøgte at smugle mad ind til hende, men når han gjorde det, blev han også selv slået, selvom han oftest undgik den grove mishandling, Lisa måtte leve med.
En dag slog Lisas mor sin datter så hårdt, at hun fik flere frakturer i hånden.
Efter at moren tog på sygehuset for sin egen skyld, begyndte sygeplejersken at få bange anelser.
Da et hjemmebesøg af de sociale myndigheder fandt sted to uger senere, så de først kun parrets søn. Han var velklædt og friseret. Men de kunne se på ham, at der var noget galt. Da de spurgte ham, hvor hans søster var, rystede han blot på hovedet.
De begyndte at lede i det nedslidte og beskidte hus. Til sidst fandt de et skab. Da de åbnede skabsdøren, så de noget, ingen af dem nogensinde vil glemme.
I skabet, som stank af afføring og urin, lå Lisa.
Hendes krop var så afmagret, at hun knapt kunne rejse sig.
Lisa blev straks taget på hospitalet, hvor lægerne kæmpede for at redde hende. Men Lisas krop havde givet op.
Hun talte ikke og viste ingen følelser. Efter at have ligget urørlig i hospitalssengen i tre dage døde hun, kun ni år gammel.
Præcis hvorfor Lisa døde ved ingen. Men mange tror, at det mest af alt handler om den totale mangel på kærlighed, nærhed og omsorg.
Da politiet ransagede huset for at finde beviser mod forældrene, fandt de en krøllet seddel under Lisas tøj.
På seddelen stod der:
“Hvad har jeg gjort galt? Alt jeg nogensinde har ønsket var, at min mor og far ville elske mig. Som mine klassekammeraters forældre har elsket dem. Jeg ved ikke, hvorfor jeg aldrig var god nok. Jeg prøvede altid at være god og sød og gøre, som mor bad mig om. Men jeg var bare en pine, og jeg er ikke værdig til at leve…”
Lisas forældre blev begge idømt lange straffe, og John kom til en god familie, som elskede ham og gav ham alt det, et barn har brug for.
Sådan blev det ikke for Lisa. For Lisa blev skuffet gang på gang. Af sin familie, af myndighederne, af skolen og af sin plejefamilie.
Alla barn har rätt att bli älskade. Ändå händer detta varje sekund, varje minut, varje timme och varje dag. I alla länder, alla städer och alla kulturer.
Ett barns hem ska vara fritt från våld och vara en säker plats. Barn behöver kärlek, ömhet och närhet, och en kram kan ibland vara värd mycket mer än du någonsin kunnat ana.
Snälla dela denna gärna denna historia med alla dina vänner på Facebook, för att visa att inget barn någonsin ska behöva fara illa och inte känna sig älskad.
Flickan på bilden på Facebook har ingeting med händelsen att göra.
Alle børn har ret til at blive elsket. Alligevel sker det her hvert sekund, hvert minut, hver time og hver dag. I alle lande, i alle byer og alle kulturer.
Et barns hjem skal være frit for vold og være et trygt sted. Børn har brug for kærlighed, omsorg og nærhed, og et kram kan være meget mere værd, end du overhovedet kan forestille dig.
Vær sød at dele denne historie med alle dine venner på Facebook for at vise, at intet barn nogensinde skal mishandles og ikke føle sig elsket.
Pigen på billedet på Facebook har intet med historien at gøre.
