Personalet nægter at se på mens 97-årig spiser alene hver dag – og gør det eneste rigtige

En 97-årig krigsveteran gør den samme ting hver dag: Han besøger sin lokale fastfood-restaurant og bestiller samme måltid.

Der går næsten ikke en dag uden at personalet ser manden gå ind på restauranten for at bestille sin “sædvanlige” order.

Personalet fik kendskab til Doug, som er krigsveteran fra Anden Verdenskrig, og ville finde ud af mere om manden, som dukkede op på deres arbejdsplads hver dag.

Da de hørte hans historie og lærte mere om denne krigshelt, gjorde de noget helt specielt, som virkelig har fået en hel nations hjerter til at smelte, skriver Fox10 Phoenix.

Som 97-årig ved Anden Verdenkrigsveteranen Doug, hvad han kan lide. Han bestiller altid “det sædvanlige” – hver dag: en roastbeef sandwich med ost og en klassisk drik til… Cola uden is.

Eftersom Doug var blevet stamkunde på restaurant Arby’s i Chandler, Arizona, ville nogle af de ansatte vide mere om ham.

Flere af de ansatte tog derfor tid fra deres stressede job for at sætte sig ned og stille Doug nogle spørgsmål:

“Hej Mr. Doug, vi ville bare vide, hvorfor du kommer tilbage til denne restaurant?”, spurgte de ifølge Fox7.

Selvom de ansatte forventede et svar, som ville være sjov såsom “Arby’s ved, hvordan man serverer grillet kød”, svarede Doug med en kommentar som mindede medarbejderne om, hvor kort livet kan være, og at man skal værdsætte alle små stunder man har, mens vi stadig er her – for alt kan forsvinde.

Krigsveteranen sagde, at restauranten var “det eneste sted jeg kan få en sandwich eller noget andet at spise som ikke skader maven”.

På grund af sine maveproblemer bestiller Doug samme ting hver dag og sidder ved samme bord for at spise det.

Den ansatte Travis Coye fortæller i interviewet: “Han har mavebesvær. Dette er desværre det eneste han kan spise”.

Restaurantchefen Christina Garnage fortæller Fox News:

“Han kommer ind med en rullator, så snart vi ser ham komme til dørene, forsøger vi at åbne for ham”.

Foto: Shutterstock

Christina tilføjer, at da hun begyndte at arbejde på restauranten næsten tre år tidligere, begyndte Doug at gøre det til sin daglige rutine kort efter.

Christina fortæller, at Doug har besøgt den samme Arby’s næsten hver dag i over to år.

“Han har været gennem meget som veteran, bor på plejehjem, men han har ingen familie”, siger hun.

Personalet bestemte sig for, at de ville gøre noget for Doug, som risikerede sit liv, da han tjente sit land under Anden Verdenskrig, så de gav ham et gavekort på 200 dollars, hvilket svarer til lidt over 1300 kroner.

Ring dag eller nat

“Han var chokeret og kunne intet sige”, fortæller en anden chef.

Fordi Doug ikke har support fra nogen familie, gav personalet ham deres mobilnumre og sagde, at han kunne ringe til dem – dag som nat.

De tilbød sågar at levere hans yndlingsmåltid til hans dør, hvis han ikke kunne komme til restauranten.

Men siden har chefen givet Doug et tilbud, som han ikke kan nægte – restauranten Arby’s har besluttet at give Doug mad livet ud, hvilket kommer til at træde i kraft, når han har brugt pengene på gavekortet.

En lokal øjenlæge standsede også ved restauranten for at tilbyde Doug en gratis undersøgelse og briller.

Doug er stort set blevet glemt, siden han risikerede sit liv for USA, Europa og hele verden i 1940’erne, men Arizonas lokale Arby’s-restaurant har gjort hvad resten af landet burde have gjort for længst – de adopterede ham som en del af deres familie!

Hvilken vidunderlige gestus for denne værdige person, som fortjener alle gratis måltider i verden efter at have tjent sit land og været med til at give os fred i Europa.

Det er godt at se, at nogen tager hånd om denne veteran fra Anden Verdenskrig og giver ham mad gratis. Til forskel for mange andre fortjener han det virkelig.

Jeg håber, at den her historie inspirerer andre til at gøre lignende handlinger for vores ældre mennesker, som har tjent deres land. De har alle været med til at bygge vores land op, uanset hvad de har arbejdet med gennem årene. Venligst del dette på Facebook, hvis du er enig!