De har været hedebølge i Danmark over weekenden og selvom nogle nyder den bagende sol, kan andre finde varmen udmattende.
For ældre menensker kan det være ekstra vanskeligt at finde sig til rette i varmen, og det kan endda være farligt.
Også i Sverige har de oplevet meget høje temperaturer på det seneste, og derfor har plejehjemmet Östralycke i Asarum truffet en række foranstaltninger for at hjælpe de ældre med at få nok væske og holde sig kølige og tilpas.
Det har P4 Blekinge rapporteret om.
– De ældre kan blive meget medtagede og dehydrerede, siger Linda Wallin, enhedschef hos Östralycke til Newsner.
Ikke-alkoholisk Bloody Mary
Men personalet på Östralycke har været parate til varmen og har truffet en række foranstaltninger for at forhindre de ældre i at lide i varmen. Blandt andet er de begyndt at servere køledrikke, såsom en ikke-alkoholisk Bloody Mary med tomatjuice og æblecidereddike.
Alle de ældre bliver også forsynet med kølige håndklæder, beboerne får væskeerstatning og is – masser af is. Alt for at sikre, at de ældre altid får nok væske.
– Vi startede faktisk med dette allerede for to år siden, da det var meget varmt. Og vi prøver at tilbyde disse ting også på andre dage. Selvom det bare er et glas juice eller vand, prøver vi at gøre det lidt sjovere med et stykke frugt på glasset og måske et sugerør, så det ligner en drink, siger Linda Wallin og tilføjer:
– Personalet er faktisk utrolig gode til deres job, det må jeg sige. De kender deres beboere godt og er bedre til at vide, hvad alle vil have.
Initiativet er blevet værdsat
Ifølge Linda er initiativet blevet værdsat af alle i boligen.
– Det er bestemt blevet værdsat. Alle synes, det er sjovt med noget ekstra i hverdagen, om ikke andet.
Indtil videre har alle på plejehjemmet klaret sig godt i varmen, og Linda siger, at de vil fortsætte med at arbejde for at få alle til at føle sig så godt tilpas som muligt på trods af vejret.
– Nu regnede det her for omkring en time siden, så håber det bliver lidt køligere nu. Men vi fortsætter, siger Linda Wallin til Newsner.
Synes du, at flere plejehjem skal følge med og gøre det samme?
Del gerne artiklen og fortæl os, hvad du synes i kommentarsporet under artiklen på Facebook.