Da jeg var 18 år, havde jeg en vane med at undgå mit eget spejlbillede. Jeg lærte at kigge bort, fordi jeg ikke ville se sandheden – at jeg vejede 124 kilo.
Men en dag jeg skulle sætte mig ind i bilen, kunne jeg ikke undgå at se min reflektion i spejlet. Jeg genkendte ikke menneske som kiggede tilbage på mig.
Jeg sad i bilen og græd. Derefter kørte jeg hjem til min mor og ytrede for første gang ordene “jeg orker ikke mere”. Det blev startskuddet på en lang rejse som endte med at jeg tabte mig 50 kilo. Undervejs har jeg lært ting som jeg ville ønske, at jeg havde vist fra start. Det her er tingene inden fortalte mig om vægttab:
At have sådan en overvægt var noget jeg var bevidst om alle timer i døgnet. Det er ikke bare det, at man ikke orker ting. Det gør også ting som at se sig selv i spejlet og binde sine sko til et mareridt. Det var også en konstant følelse af ikke at være som alle andre.
Helt nye vaner
Det første jeg gjorde, da jeg ville ændre min vægt var at kigge på, hvad der var sund mad og hvad der ikke var sund mad. Her kom mit første chok: Alt jeg havde troet hele mit liv var nemlig forkert.
Det viste sig, at min frygt for fedt var en af de største årsager til min overvægt. Hele mit liv havde mine omgivelser talt om, at det var fedt som var årsagen til fedme, men da jeg begyndte at dykke dybere ned i det indså jeg, at de fedtfattige produkter som findes på alle hylder faktisk er værre end de “almindelige”.
Jeg lærte, at årsagen til det er, at de fedtfattige produkter ofte indeholder mere sukker. I dag ved vi jo, at det er sukker og kulhydrater som gør os mennesker bliver tykke. Når man spiser sukker og kulhydrater producerer kroppen insulin og det er dette hormon som gør, at vi lagrer mere fedt.
Mel er sukker
Dette ledte mig videre til indsigten om, at der findes en anden stor synder i hjemmet, nemlig mel. Det utroligt fintmalede mel som findes i dag er næsten ikke sammenligneligt med det som eksempelvis min mormor spiste, da hun var lille.
Mel får blodsukkeret til at stige hurtigt og følgen bliver høje insulinniveauer. Det samme gælder for hvidt brød og pasta. Da jeg forstod det, tænkte jeg: “ja, men jeg har jo i hvert fald kartofler og ris, det er jo sundt”. Men ak, også her tog jeg fejl. Jeg måtte nu fordøje, at selv stivelse som findes i kartofler og ris gør os tykke.
“Men kroppen BEHØVER jo kulhydrater for at fungere, specielt hjernen”, tænkte jeg så. Jeg måtte også erkende mit nederlag på det her punkt, da mennesker har klaret sig i titusindvis af år uden så mange kulhydrater og så meget stivelse som myndighederne anbefaler os at spise for tiden.
Noget som virkelig fungerede
Jeg lærte, at når man kraftigt begrænser indtaget af kulhydrater (jeg spiser mindre end 20 gram kulhydrater om dagen) så havner kroppen i et stadie som kaldes for ketos. Så begynder kroppen at bruge sit eget fedt som energi.
Efter at være mislykkedes med utallige forsøg på at regne kalorier, begrænse portionerne og pløje mig gennem utallige diæter troede jeg, at løbet var kørt. Men da jeg virkelig vovede at udfordre mit verdensbillede, begyndte der at ske ting.
Men jeg faldt snart i en fælde som mange sikkert kan genkende: At tage den tabte vægt på hurtigt igen. Jeg havde i flere år i en ond yoyo-vægt.
Er jeg kulhydratintolerant?
Efter hver periode af vægttab forsøgte jeg at gå tilbage til “normale” vaner og “normale” portioner, men det ledte bare til, at jeg gav op igen. Jeg hørte tale om noget som kaldes for “kulhydratintolerance” og efter at have holdt mig til en strikt diæt med lavt indtag af kulhydrater gennem en længere periode, begyndte der at ske ting i min krop.
Der findes desværre lidt forskning om kulhydratintolerance, men for mig rækker det at vide, at jeg har det så meget bedre med en fedt- og proteindiæt.
Det første jeg mærkede, da jeg helt udelukkede kulhydrater var, at jeg ikke længere fik ondt i musklerne i ryggen. Det føltes også som om der havde været en form for tåge i mit hoved, som var sluppet ud.
Efter et stykke tid med den her diæt mærkede jeg, at jeg havde masser af energi, ja, faktisk så meget at jeg ville gå ud og løbe den væk. Jeg købte et par løbesko og begyndte at løbe, og det var her miraklet begyndte at ske.
Hele min krop begyndte at hele sig selv. Min hud blev bedre, min mave blev god, jeg begyndte at sove godt og jeg blev gladere. Medicin som jeg tidligere havde taget for forskellige sygdomme kunne jeg helt stoppe med.
Nu da jeg har forstået, hvor vigtigt kosten er, er jeg meget nøjagtigt med, hvad jeg spiser.
Da jeg kigger tilbage, ser jeg alt andet end en lige vej bag mig. Det har i perioder været hårdt, men det har været absolut nødvendigt at begå fejltagelsen for at komme dertil, hvor jeg er i dag.
Den vigtigste lektie
Det absolut vigtigste jeg har lært, er at erkende man kan mislykkes. For når man gør det, så åbner man op for nye veje.
Jeg hørte engang et citat som satte sig fast: “Definitionen af galskab er at gøre den samme ting om og om igen og forvente et andet resultat”.
Eksternt link: Her er nogle af metoderne jeg brugte for at tabe mig
Hvis du selv lider af overvægt eller har en ven som du tror kan have brug for lidt inspiration, tryk på DEL-knappen så flere personer kan tage del i denne fantastiske rejse.
