Johan bestemte sig for at tage på skiferie med sin ven Karl. Forventningsfulde pakkede de deres grej i Johans bil og kørte afsted.
Efter noget tid endte de to ungersvende i et frygteligt snevejr. De kørte videre og kom til en gård. De holdt ind og bankede på for at spørge, om de kunne få ly for vejret natten over. Da Johan og Karl så, hvem der åbnede, blev de begge meget spændte – foran dem stod en af de smukkeste kvinder, de nogensinde havde set.
“Jeg kan se, hvor dårligt vejret er, og det ville være underligt at nægte jer husly, når jeg har hele dette store hus for mig selv. Men jeg er for nyligt blevet enke, og jeg er bange for, at naboerne ville begynde at snakke, hvis jeg lod jer sove her i nat”, sagde kvinden.
Johan forstod hendes situation, men fandt så på en anden løsning. “Vi kan sove i laden i stedet. Det er intet problem, og hvis vejret bliver bedre, kører vi, så snart det bliver lyst.”
Det så enken intet problem i, og Johan og Karl gjorde sovepladser klar i laden og lagde sig til køjs.
Næste morgen var vejret meget bedre, så de to unge mænd kunne igen begive sig ud på vejene. De glædede sig til en skøn ferieuge med gode timer på skipisterne.
Cirka ni måneder senere fik Johan et uventet brev fra en advokat. Det tog ham lidt tid at regne ud, hvad det hele handlede om, men som han så det, var der ingen tvivl om, hvem advokaten repræsenterede: Den smukke enke, de havde søgt ly hos.
Han tog over til sin ven Karl og spurgte: “Karl, husker du den smukke enke på gården, vi sov på, da vi skulle på skiferie?”
“Ja, det gør jeg da”, svarede Karl.
Johan rømmede sig lidt. “Øh. Det er vel ikke sådan, at du aflagde hende et natligt visit, mens vi var der?”
“Haha, jo, det gjorde jeg faktisk”, sagde Karl, meget flov over at være blevet afsløret. ”Det må jeg tilstå, at jeg gjorde.”
“Og du præsenterede dig vel ikke tilfældigvis i mit navn i stedet for at sige, hvad du hedder?”, spurgte Johan.
Karl blev om muligt endnu rødere i hovedet og begyndte at forklare sig. “Altså, jeg er ked af det, min ven, men jeg sagde til hende, at jeg var dig. Jeg gav hende dit navn. Det føltes meget let at gøre dengang. Jeg er ked af det. Men hvorfor spørger du?”
“Tak”, svarede Johan og fortsatte: “Hun døde for nyligt og har overladt alt, hun ejer, til mig!”
Billedkilde: Flickr/Flickr
Du er meget velkommen til at dele historien med dine venner på Facebook, så de også kan blive muntret op og få sig et godt grin. Så bliver de glade!