62-årig Bodil Jørgensen er klar til pension: Dette holder hende tilbage 

Skuespilleren Bodil Jørgensen har meldt ud, at hun snart regner med at gå på pension, men det er nu ikke blevet helt ført ud i livet endnu.

Endnu engang er skuespilleren Bodil Jørgensen aktuel i en ny film, da ‘Rom’ fik premiere i sidste uge, og det kan måske blive noget af det sidste, vi ser til hende.

For den populære skuespiller har nemlig meldt ud sidste år, at hun er klar til at drosle ned på filmkarrieren for at hellige sig andre aspekter i sit liv.

Snart er hun også aktuel i den sidste sæson af ‘Badehotellet’, og derfor er det nærliggende at spørge, hvordan planerne om at stoppe, ligger lige nu.

– Det går ikke så godt med at drosle ned på arbejdet. Jeg spiller ‘Indenfor murene’ i Esbjerg torsdag aften, og jeg spillede i Vejle i går aftes tirsdag, siger Bodil Jørgensen til BILLED-BLADET.

Karrieren stopper

Derefter har Bodil Jørgensen haft travlt med at nå hjem til sin filmpremiere, og derefter venter en ny turné, men så er det også snart slut, bedyrer skuespilleren.

Bodil Jørgensen er fyldt 62 år og havde egentlig meldt ud, at hun på vej mod de 67 år havde planer om at stoppe karrieren helt, så der kan blive tid til andre ting.

Et af hendes kommende projekter er filmen ‘Glasskår’ – men til gengæld ser det ikke ud til, at skuespilleren skal medvirke i en dansk revy hen over sommeren.

Bodil Joergensen
Foto: Anthon Unger/Her&nu/Ritzau Scanpix

Kærlighed er ubetinget

Således kan der måske bliver mere tid til at hellige sig familien og desuden også til at passe hunden derhjemme.

– Den ubetingede kærlighed, man får fra hunde, den er så overvældende. Gotte, min hund, bliver SÅ glad hver eneste gang, jeg kommer hjem, og så glemmer jeg alt om, hvad jeg har stået model til den dag, har Bodil Jørgensen sagt i et interview med Alt for damerne.

Privat er Bodil Jørgensen gift med Morten Søborg, som hun har børnene Rigmor og Østen med, mens sønnen Johannes er fra et tidligere ægteskab.

– Vi har ikke fejret sølvbryllup, men vi er gode til at huske hinanden på, hvor mange år vi har været sammen og takke for livet, siger Bodil Jørgensen til avisen.dk.

I filmen ‘Rom’ spiller Bodil Jørgensen overfor Kristian Halken, og her er de et ægtepar, der er taget på forlænget weekendtur til Rom for at fejre bryllupsdag.

Vi ønsker Bodil Jørgensen held og lykke med de kommende projekter!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!