Roju/Backgrid/Ritzau Scanpix

83-årige Al Pacino har gjort sin 29-årige kæreste gravid: Her er hans chokerende reaktion

Skuespilleren var ikke helt overbevist om sit faderskab.

Det var noget af en nyhed, der kunne høres fra Hollywood til Danmark, da det kom frem, at den legendariske, Oscarvindende-skuespiller Al Pacino skal være far som 83-årig.

Moren til barnet er skuespillerens blot 29-årige kæreste Noor Alfallah, der altså lige nu skulle være gravid i 8. måned.

Al Pacino er i forvejen far til 33-årige Julie Marie, som han har sammen med ekskæresten Jan Tarrant. Hertil er han også far til de 22-årige tvillinger Anton og Olivia, som han fik med eksen Beverly D’Angelo.

Ikke den eneste

Nyheden kommer også meget kort tid efter, at det også kom frem, at Al Pacinos gode kammerat og kollega Robert De Niro netop er blevet far igen i en alder af 79.

Og selvom familieforøgelse kan være en yderst lykkelig begivenhed, så tyder det ikke lige umiddelbart på, at graviditeten var planlagt.

Det må man antage ud fra Al Pacinos reaktion på nyheden om, at han altså skulle være far igen.

Artiklen fortsætter under billedet…

Al
Al Pacino og kæresten Noor Alfallah. Foto: Roju/Backgrid/Ritzau Scanpix

Krævede en DNA-test

For selvom parret har været kærester i over et år, så var Al Pacino altså ikke overbevist om, at barnet skulle være hans.

Han skulle derfor have krævet en DNA-test for at fastslå, at han var faren.

Det skriver det amerikanske medie TMZ.

Og det er der altså en virkelig god grund til. Det er ikke kun Al Pacinos høje alder, der har gjort, at skuespilleren har været i tvivl om, hvorvidt han kunne være faren.

Ifølge mediet skulle der nemlig være medicinske årsager til, at Al Pacino var sikker på, at det ikke kunne være ham. Medicinske årsager, der normalt ville forhindre en mand i at gøre en kvinde gravid.

Det er altså en sand mirakelbaby, som Al Pacino bliver far til, da testen har vist, at Hollywood-stjernen altså er faren.

Hvad tænker du om, at Al Pacino snart kan kalde sig far til fire som 83-årig? Del dine tanker i kommentarsporet og del meget gerne artiklen.