Roberto Bettini/EPA/Ritzau Scanpix

Åh nej: Holdet deler alvorligt nyt om Jonas Vingegaard

Nye undersøgelser har vist, at cykelrytteren har fået endnu en slem skade.

Det er kun gået fra slemt til værre for Jonas Vingegaard.

Den danske rytter styrtede torsdag under cykelløbet Baskerlandet Rundt.

Det skete på 4. etape i et højresving under en nedkørsel.

Jonas lå efterfølgende ganske stille, før han blev iført en halskrave og kørt til hospitalet for yderligere undersøgelser.

Ekstra Bladet kunne så melde ud torsdag aften, at de havde været i kontakt med holdets pressechef, der kunne fortælle, at Jonas Vingegaard havde pådraget sig flere seriøse skader.

– Det var et grimt styrt, men han er heldigvis stabil og ved bevidsthed. Undersøgelser på hospitalet har vist, at han har et brækket kraveben og flere brækkede ribben. Han forbliver på hospitalet for en sikkerheds skyld.

Men det lader nu til, at det kun er blevet værre for danskeren.

I et opslag på X, tidligere kendt som Twitter, afslører holdet nu, at Jonas har fået endnu en alvorlig skade.

Artiklen fortsætter under billedet…

Vinge
Jonas Vingegaard. Foto: Roberto Bettini/EPA/Ritzau Scanpix

Har punkteret en lunge

– Efter flere undersøgelser på hospitalet, er det kommet frem, at han også har punkteret en lunge, lyder det fra holdet.

– Han er stabil og har haft en god nat. Han forbliver på hospitalet.

Jonas Vingegaard var ikke den eneste, der måtte udgå fra løbet.

Også Primoz Roglic, Remco Evenepoel og Jay Vine er ikke længere med i Baskerlandet Rundt.

Øverst i klassementet ligger nu danske Mattias Skjelmose.

Du kan læse holdets opdatering herunder eller HER.

Vi sender de varmeste tanker til Jonas og ønsker ham rigtig god bedring.