‘Årgang 0’-mor reagerer på eksmandens død

Christina Siguenza fra ‘Årgang 0’ har mistet sin eksmand Christian van der Watt, der er gået bort i en alder af 43 år.

En tragisk hændelse har ramt Stephanie Siguenza, der er kendt fra Årgang 0, for hun har nemlig mistet sin far Christian van der Watt, der er død blot 43 år gammel.

Christian van der Watt medvirkede i ‘Årgang 0’ sammen med ekskonen Christina Siguenza og deres to døtre, hvor man kunne følge Stephanie Siguenzas opvækst fra år 2000.

Det var i et opslag på Instagram, at Stephanie Siguenza i weekenden kunne meddele, at hendes far onsdag den 5. marts var sovet stille ind, og hun bad samtidig om ro i den svære tid.

Christina Siguenza mindes eksmand

Desuden har også hendes mor, Christina Siguenza, delt et længere skriv på Instagram, hvor hun sætter ord på sin eksmands død.

“Mine to døtre har mistet deres far, Christian, alt, ALT for tidligt. En uretfærdighed, som intet menneske burde bære, mindst af alt to unge piger, der stadig havde så meget uafsluttet med ham,” skriver hun.

Se opslaget herunder eller klik her.

Desuden skriver Christina Siguenza også om den tid, de havde sammen, hvor de fik to børn sammen i en ung alder, og at det var en tid, som både bestod af mange sorger men også glæder.

Datteren mindes far

De to kom ikke altid overens men det til trods, så understreger Christina Siguenza, at Christian van der Watts på ingen måder fortjente at gå bort så tidligt.

Christian van der Watt efterlader sig døtrene Stephanie, Isabella og sønnen Tristan, som han fik med ekskæresten Pia, og Stephanie Siguenza har også sat nogle ord på sin fars død:

“Det er med stor sorg at måtte fortælle, at vores elskede far ikke længere er iblandt os. Han sov stille ind i onsdags og var omringet af alle, der holdt af ham. Han vil blive savnet og for altid huskes”, skriver ‘Årgang 0’-stjernen.

Dødsårsag er ikke meldt ud

Hun understreger desuden, at familien beder om ro den svære tid, og at der desuden ikke vil blive holdt nogen mindeceremoni efter hendes fars eget ønske.

Men der vil i stedet blive holdt en privat samling for den tætteste familie. Det er ikke oplyst, hvad der har været årsagen til Christian van der Watts død.

Dog kunne TV-seerne tilbage i 2017 følge med i, at Christian van der Watt fik konstateret en kronisk nervebetændelse i lyskeområdet.

Vi sender varme tanker til Christina Siguenza og hendes døtre i denne svære tid!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ: