‘Årgang 0’-Stephanie giver opdatering på sit liv: Dette får hende til at juble

Stephanie Siguenza fra ‘Årgang 0’ er startet på sit nye studie, og det har været en stor fornøjelse, fortæller hun nu på Instagram.

Det er nye tider for Stephanie, der er kendt fra ‘Årgang’, for hun er nu startet på sin drømmeuddannelse som sygeplejerske.

Det beretter hun glædestrålende om på Instagram, hvor hun fortæller, det har været totalt optur at starte på dette studie.

Desuden kan Stephanie Siguenza også dele nyheden om, at hun samtidig har fået et studiejob, der passer hende rigtig godt.

– Jeg er nu to måneder inde i mit studie. OG JEG ELSKER DET! Det er så lærerigt, og jeg føler virkelig, jeg er i mit es 😍 Jeg har været i min første praktik og har mødt en masse mennesker, skriver Stephanie Siguenza på Instagram.

Se opslaget herunder eller klik her.

Studie er skiftet

De lærerige oplevelser er både kommet i praktikken men også på skolen, fortæller Stephanie videre.

Det var sidste sommer, at Stephanie Siguenza glædestrålende kunne fortælle, at hun havde skiftet retning og valgt at blive sygeplejerske.

– Jeg er vildt glad og lettet på samme tid. Jeg har ventet siden 1. februar, så jeg er glad for, at der endelig er svar. Jeg ønskede start til februar, fordi så følte jeg, at jeg lige kunne forberede mig selv, sagde hun dengang til Se og Hør.

Stephanie Siguenza
Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix

Ordblindhed hindrer

På forhånd har Stephanie Siguenza også delt med offentligheden, at hun er ordblind, så på den måde er hun udfordret i forhold til lærebøgerne.

– Jeg er blevet erklæret ordblind, fordi min læseforståelse er ret lav. Da jeg havde gået på studiet i nogle måneder, begyndte jeg at fornemme, at jeg ikke forstod stoffet, skrev hun dengang på Instagram.

Samtidig har Stephanie Siguenza fået nyt studiejob i Zizzi i Slagelse, hvor hun allerede har købt en kjole til sig selv, som hun nu kan vise frem.

– Det er SÅ fedt! Jeg er vild med det 😍 (jeg har faktisk købt kjolen på billedet i Zizzi 😉) Så ja. Alt er godt! 🩷, skriver hun i sin opdatering.

Studiejob er pusterum

Overfor Her & nu uddyber hun, hvad der har gjort, at hun har søgt mod tøjkæden.

– Jeg går selv i tøj fra Zizzi, og derudover tænkte jeg, at det var en god ide at have et fritidsjob, som ikke havde med det sygeplejefaglige at gøre. Sådan at man får lidt pusterum fra det engang imellem, siger Stephanie Siguenza til Her & Nu.

Stephanie Siguenza har da også allerede en del i bagagen, for hun har både arbejdet på et autismecenter og som lærervikar på Sorø Privatskole.

Hvor er det bare en skøn opdatering fra Stephanie – vi håber, at den gode stime fortsætter!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!