‘Årgang 0’-Stephanie taler ud om livet efter skilsmisse

Stephanie Siguenza fra ‘Årgang 0’ er for nyligt blevet skilt, og nu er hun ved at finde sig til rette i singlelivet i sin egen lejlighed.

Det er en helt ny tilværelse, som 24-årige Stephanie Siguenza nu skal vænne sig til, efter hun for nyligt meddelte, at hun skal skilles efter to års ægteskab.

Stephanie fra 'Årgang 0' nyder livet, efter hun blev skilt fra Jeff Henckel.
Foto: Michael Stub/Stub Michael/Ritzau Scanpix

Efter bruddet med Jeff Henckel er Stephanie Siguenza flyttet i sin egen lejlighed i Slagelse, og her er hun så småt ved at finde sig til rette.

Ægteparret blev i hemmelighed gift tilbage i 2022 efter at have været sammen i mange år, og de er stadig gode venner.

– Vi er stadig pissegode venner og snakker sammen, så der er slet ikke noget ondt i det. Vi har bare begge lige brug for at komme ud og mærke ungdommen lidt, og så må vi se, hvad fremtiden bringer, har kendissen tidligere sagt til Se og Hør.

Fyrene er ældre

Efter skilsmissen har den unge stjerne fået en del uønskede henvendelser fra en række ældre mænd, der godt kunne sig at lære hende at kende, men det har ingen interesse.

– Der er nogen, der sender mig beskeder på Messenger, mærkeligt nok. Men det er altså ikke lige sådan…fyre i min aldersgruppe. De er lidt ældre og synes åbenbart, at jeg er meget, meget dejlig, har Stephanie Siguenza tidligere forklaret til Se og Hør.

Her understregede den unge kendis også, at hun bestemt ikke har travlt med at finde en ny mand at dele livet med, og sårene skal da også stadig slikkes.

– Det er lidt mærkeligt. Det er det, når vi har været sammen så mange år, men jeg tager det stille og roligt og hygger mig, siger hun til Newsner Danmark.

Børn er ønsket

Stephanie Siguenza har igennem flere år ikke lagt skjul på, at hun meget gerne ville have børn med sin mand, men det virkede ikke som, de var helt enige om tempoet.

– Jeg har været klar de sidste fire-fem år, så jeg venter bare på, at han siger, nu er det nu, har Stephanie Siguenza tidligere udtalt til Se og Hør.

Til gengæld helliger Stephanie Siguenza sig studiet som sygeplejerske, hvor hun lige nu er i praktik på hospitalet i Roskilde.

– Mit absolutte drømmejob er at blive hospicesygeplejerske. Jeg vil bare gerne have, at folk har det godt. Skabe en stemning og en ro for både patienten og pårørende, siger ‘Stephanie Siguenza. ‘Årgang 0’-stjernen.

Vi ønsker Stephanie Siguenza held og lykke med det nye liv!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

° Efter skilsmissen: Her er ‘Årgang 0’-Stephanies nye ord

° Stephanie Siguenza er flyttet i ny lejlighed: Sådan går det