‘Årgang-0’ stjerne var på job i Field’s kort før skyderi: ‘Det er mærkeligt at skulle tilbage’

Foto: Michael Stub/Stub Michael/Ritzau Scanpix/Flicker/Loozrboy

Realitystjernen, Rachel Ellebye, der er kendt fra program-serien ‘Årgang-0’, er en af dem, der er ekstra mærket af skyderierne i shoppingcentret Field’s.

For hun arbejder til dagligt i centret som barista hos kaffekæden Starbucks, og da hun havde fået fri fra arbejde og sad trygt hjemme i sin lejlighed på Amager, tikkede de frygtelige beskeder pludselig ind på telefonen.

Hendes kollegaer skrev i deres fælles gruppechat, at der var skyderi i centret.

På daværende tidspunkt var nyheden ifølge Rachel Ellebye endnu ikke i medierne.

Det fortæller hun til HER&NU.

Foto: Michael Stub/Stub Michael/Ritzau Scanpix/Flicker/Loozrboy

Selvom hun ikke selv var til stede, da den 22-årige mand skød løs i centret. er hun stadig meget påvirket af situationen og har fået tilbudt krisehjælp:

– Det er lidt mærkeligt at skulle tilbage. Jeg ved ikke, hvordan det bliver, siger hun til HER&NU.

Københavns Politi anholdte allerede samme dag gerningsmanden, som endte med at skyde og dræbe tre personer, mens flere blev ramt og var i kritisk tilstand.

Det er efterfølgende kommet frem at en af de tre, der mistede livet, arbejdede i centret. Der er tale om en 16-årig biografansat.

Vores tanker går til de ramte og deres pårørende. Må de hvile i fred.

Exit mobile version