Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

‘Årgang 0’-Theresia hylder datteren på hendes fødselsdag – her er hendes søde ord

I dag fylder Rachel fra ‘Årgang 0’ 24 år, og den store dag skal naturligvis markeres.

Da ‘Årgang 0’ første gang rullede over skærmen på TV 2, tog dokumentarserien store dele af Danmark med storm.

Her fulgte man en række børn, der blev født i det nye årtusind. Børnene og deres familier blev fulgt, indtil børnene blev atten år, så de voksede op for øjnene af danskerne og blev en lille tv-familie, som mange danskere med stor interesse fulgte med i.

Gennem årene stoppede et par af familierne og nye kom til, men Rachel var en af de originale deltagere. Udover far og mor bestod familien også af storebroderen David.

Gennem serien så man familiernes dagligdag, der var fyldt med både op- og nedture. Siden programmet sluttede har de ikke været fast på skærmen, men på de sociale medier er det muligt at følge med i flere af de medvirkendes liv.

Hylder datteren

Flere af børnene fra dokumentarserien fylder år her i starten af året. I januar var det Stephanie Siguenza, der kunne fejre den fine dag.

I dag er det så Rachel Ellebye, der fylder 24 år.

Den store dag har hendes mor valgt at markere, og i et sødt opslag på Instagram hylder hun datteren.

– Tillykke til vores skønne datter Rachel – håber du får den skønneste fødselsdag i dag, skriver Theresia Treschow-Kühl i opslaget.

Her har hun delt et billede af sin datter, der smiler stort til kameraet, mens de er ude og spise.

Programmet ‘Årgang 0’ blev så stor en succes, at da programmet endte, begyndte man en ny sæson. Derfor kan man nu følge med en i ny række børn og deres familiers liv i ‘Årgang 20’. Programmet kan lige nu opleves på TV 2.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Stort tillykke med dagen, Rachel! Nu hjælpes vi ad med at ønske den unge kvinde stort tillykke med dagen.