‘Årgang 20’ er tilbage: Her får den nye sæson premiere

Louis

Louis og familien. Foto: Mikkel Dahlgren Faurholt/TV 2

Nu er der ikke længe til, at den nyeste sæson af det populære program får premiere.

Nytår forbinder mange med fest og fyrværkeri, ligesom at den efterfølgende januar gerne minder folk om bidende kulde.

I Danmark betyder januar måned heldigvis også noget mere end kolde snestorme.

I over to årtier har danskerne nemlig kunnet følge med i først ‘Årgang 0’ og sidenhen i efterfølgeren ‘Årgang 20’, hvori familier fra forskellige miljøer har været i fokus og traditionen tro vender sidstnævnte nu atter tilbage med en ny sæson.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Og hvis du har ventet med længsel på at høre, hvordan det går de fire familier, så kan du allerede nu godt begynde at glæde dig.

Der er nemlig ikke længe til, at sæson fire får premiere.

Artiklen fortsætter under billedet…

Børnene fra Årgang 20. Foto: Steffen Røes/TV 2

Byder på store omvæltninger

Af pressemeddelelse fremgår det, at den nye sæson får premiere på TV 2 og TV 2 Play d. 30. januar.

Ifølge TV 2 så kommer den nye sæson til at byde på store forandringer for de fire familier.

– 2023 byder på store udfordringer og omvæltninger for de fire ‘Årgang 20’-børn og deres familier, som på hver deres måde gør deres bedste for at takle årets op- og nedture. Børnehavelivet skubber grænserne, og børnene fra generation 2020 indtager for alvor verdenen omkring dem, ligesom de begynder at blive interviewet til programmerne og give de voksne et ord med på vejen.

Skal du se med? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.

Exit mobile version