
Aftenshowet-værten Abdel Aziz Mahmoud har ikke krise over at fylde 40 år, for han er et godt sted i sit liv.
I weekenden kunne den populære TV-vært Abdel Aziz Mahmoud fejre, at han fyldte 40 år, og det er med et stort smil på læben, at han nu bliver ældre.
TV-værten, der er far til en datter på knapt et år, har nemlig ingen alderskrise, og han er lettet og taknemmelig over at være et godt sted i sit liv.
Det er nemlig et liv, han som homoseksuel ikke turde drømme om at få, hvor han er familiefar og lykkelig gift.
– Jeg troede ikke, jeg ville kunne trække vejret så let og være i stand til at kigge fremad uden at have mere at kunne ønske mig. Det lyder så frelst, siger han til BILLED-BLADET.
LÆS OGSÅ: Baby-lykke: 10 store personligheder, som blev forældre i 2022
LÆS OGSÅ: Abdel gik stille med dørene: Derfor sagde han intet om graviditeten
TV-vært var pessimistisk
Han ved godt, det er sent i hans liv, han har realiseret drømmen, men han sætter også pris på vigtigheden af at have nære venner.
De støtter ham nemlig i det svære ved både at have flygtningebaggrund og at være homoseksuel, for i sin ungdom forestillede TV-værten sig faktisk det værste.
At han i dag er lettet lyder måske frelst og som en kliché, men følelsen er ægte, og han er glad for at kunne være åben om sin seksualitet.

Abdel afspadserer
Desuden er han også glad for at have fundet kærligheden i ægtemanden Andreas Gylling Æbelø, hvilket mange måske tager som en selvfølge men som har været særligt for ham.
Datteren Ava er blevet til i regnbuefamilie, hvor moren hedder Anne, og nu ser Abdel Aziz Mahmoud frem til at holde seks ugers fri med sin datter, hvor han afspadserer.
Som medforældre i en regnbuefamilie har han nemlig ikke fået barsel fra TV 2, men nu får han altså mulighed for at være med til at køre Ava ind i vuggestue.
Hvor er det dejlige ord fra Abdel Aziz Mahmoud!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!