Den tidligere TV-vært Jes Dorph-Petersen har oplevet en dramatisk fyring fra TV 2, og han tror ikke, han havde overlevet, hvis han stadig havde været alkoholiker.
Det kom som et stort chok, da 63-årige Jes Dorph-Petersen meget pludseligt blev fyret fra sit job som vært på ‘Go’ Aften Danmark’ i starten af 2021.
Årsagen var, at han for år tilbage flere gange havde haft sex med en daværende journalistpraktikant, der blev beskrevet som nærmest overgreb.
Jes Dorph-Petersen var på ingen måder tilfreds med TV 2’s beslutning og har mange gange taget til genmæle i sagen.
Alkohol kvittet
Men fyringen har også haft store konsekvenser, for det har været svært for den tidligere TV-vært at få et nyt job.
Jes Dorph-Petersen har tidligere været å¨ben omkring, at han har haft et mangeårigt alkoholmisbrug, og det er han glad for, at han kom ud af, inden sagen rullede.
– Jeg vil sige, at hvis jeg havde drukket i de seneste to års turbulens, jeg har været igennem, så tror jeg ikke, jeg havde siddet her. Jeg tror, jeg ville have været død, siger han til Radio24syv.
Forløb var brutalt
Den tidligere TV-vært understreger, at han mener det helt alvorligt, for den voldsomme nedtur havde simpelthen været en farlig kombination med misbruget.
Han beskriver efterdønningerne af sagen, hvor hans tidligere TV 2-kollega Therese Philipsen rettede skarpe anklager mod ham, som ‘brutalt og voldsomt’.
Det er over syv år siden, at Jes Dorph-Petersen sagde farvel til alkoholen og gik i afvænning.
TV-vært samler mønter
Det er blandt andet Anonyme Alkoholikere, der har hjulpet ham igennem misbruget, og dette fællesskab har virkelig været nyttigt for den erfarne TV-vært.
Her fungerer systemet sådan, at man modtager en mønt for hvert døgn, man er ædru, og dem har Jes Dorph-Petersen møjsommeligt samlet en del sammen af efterhånden.
Fællesskabet giver ham meget, og han elsker at gå til møderne i netværket, som han går til af egen fri vilje, fortæller han.
LÆS OGSÅ: Endnu en nedtur: Jes Dorph-Petersen udelukket fra Facebook
Vi håber på det bedste for Jes Dorph-Petersen!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!