Rigmanden Karsten Ree er ramt af demens, men det forhindrer ham ikke i at gå ud og more sig med sin hustru Janni Ree.
Ulykken har ramt rigmanden Karsten Ree og hans hustru Janni, for i august fik han konstateret demens, og det har selvfølgelig ændret ægteparrets liv.
Karsten Ree var dog i stand til sidste fredag at være med som publikum ved ‘Vild med dans’, og her var han da også i stand til at fortælle pressen mere om sin lidelse.
Rigmanden lider af såkaldt vaskulær demens, der efter Alzheimers er den mest udbredte demenssygdom, der er forårsaget af forstyrrelser i hjernens blodforsyning.
– Det lever jeg med. Det, jeg har, hedder vaskulær demens, og det er en sygdom, der langsomt kommer snigende, og så ved man ikke, hvor hurtigt det accelerer, siger Karsten Ree til Her & Nu.
LÆS OGSÅ: Karsten Ree vil sælge Vedbæklund: Nu forklarer han selv hvorfor
LÆS OGSÅ: Ærlige Janni Ree: Sådan går det med Karstens helbred
Villa er for stor
Forstyrrelserne kan blandt andet skyldes blodpropper, som Karsten Ree har været ramt af flere gange, og med den erkendelse har han nu sat Vedbæklund til salg.
Han er nemlig godt klar over, at han ikke bliver yngre, og villaen er blevet for stor for ham, så han orker ikke længere alt taget i betragtning.
Salget af villaen betragter Karsten Ree som en “konstruktiv løsning”, og han glæder sig til at flytte til Hellerup med Janni, når huset er solgt.
Lejlighed venter
Her har Karsten Ree købt en lejlighed på 203 kvadratmeter for 29 millioner kroner, der ligger på sjette sal med udsigt over Øresund.
Lejligheden er dog lige nu lejet ud, mens Karsten Ree arbejder på at finde en køber til Vedbæklund.
Varme tanker til Karsten Ree!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!