Stefan Jepsen fra TV 2-dokumentaren ‘Stor mand’ har tabt 130 kilo. Det har gjort, at han kan komme mere omkring og har givet ham en oplevelse, som han ikke har prøvet længe.
Siden dokumentaren ‘Stor mand’ blev vist på TV 2 tidligere i år, er der blevet en helt del mindre af Stefan Jepsen.
Han har været oppe på 350 kilo, men har nu tabt 130 kilo. En præstation som både ham og hans træner Henrik Duer er stolte af.
Siden programmet første gang blev sendt har Stefan Jepsen flere gange opdateret op, hvordan hans kamp for at tabe sig går.
Han har delt opturene, når det er gået godt, men har også fortalt ærligt om hospitalsbesøg.
Nu åbner han op om en særlig god følelsen, som han netop har oplevet.
Afskåret i mange år
Mens snevejret forleden rasede udnyttede Stefan Jepsen muligheden for at komme ud og opleve elementerne helt tæt på.
Her fik han en særlig oplevelse.
– En ting er sikkert, jo vildere vejret er, jo mere skal jeg bare ud i det. Bare det at kunne gå en tur og nyde den nu er for vildt, skriver han og fortsætter:
– Var lige ude en tur i hagl/snevejret, kom helt op til hovedvejen igen. Alle folk stressede hjem efter en travl dag, og vejret var også ret heftigt. Lige midt i alt det, stod jeg bare og nyd det pulserende liv og vejret. Nød at alle de mange indtryk og følelsen af liv omkring mig, alle de ting jeg har følt mig afskåret fra i mange år. Fuck en fed følelse, og lige så fedt er det nu at sidde og nyde den følelse, med en god kop kaffe i min varme stue, skriver Stefan Jepsen.
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.
Du kan se ‘Stor mand’ på TV 2 Play.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Stefan Jepsen held og lykke på sin videre kamp mod kiloene.