TV-vært Janni Pedersen har valgt at vise sig frem afklædt, og det er faktisk for at støtte op en vigtig sag.
Normalt kender vi hende fra TV-skærmen som en meget seriøs og faglig skarp vært, når hun optræder i ‘Go’ aften Danmark’.
Men 54-årige Janni Pedersen, der i disse år også begår sig som krimiforfatter, har nu gjort noget, der er ganske ulig hende.
Hun har nemlig valgt at posere lettere afklædt og uden makeup foran kameraet i forbindelse med en ny bog med fokus på kvindekroppe.
– Det var noget grænseoverskridende det hele, skriver hun ærligt i et opslag på Instagram.
Naturlige kvinder medvirker
Anledningen var et ‘Go’ Aften Danmark’-interview med bogens forfatter, der havde et ønske om at vise den yngre generation, hvordan naturlige kvinder ser ud.
Efter interviewet blev Janni Pedersen spurgt, om hun ville medvirke, og her sagde hun i første omgang klart nej tak.
Efterfølgende blev TV-værten overtalt til at stille op og har desuden selv skrevet et indlæg om forholdet til sin krop i værket.
Janni Pedersen er tilfreds
Resultatet kan nu ses i bogen ‘Ærlige kvindekroppe’, som Janni Pedersen nu kalder ‘smuk og vigtig’. Hun viser nu det modige billede på Instagram, som du kan se herunder.
– Og jeg er glad for, at jeg sagde ja, fastslår TV-værten nu.
LÆS OGSÅ: Kim Faber og Janni Pedersens nye karriere-eventyr: Skabte drama i ægteskabet
Hvor er det bare sejt og modigt gået af Janni Pedersen!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!