AftenTour-vært Rasmus Staghøj savner familien: Nu deler han ærlige ord om sin fremtid

Sportsvært Rasmus Staghøj savner i den grad sin familie, mens han dækker Tour de France, og han overvejer da også, hvor længe han skal fortsætte i det krævende job.

Det er en stor drengedrøm, der er gået i opfyldelse for 37-årige Rasmus Staghøj, der sommeren igennem guider seerne igennem årets Tour de France.

Men det kræver også sine ofre, for den unge sportsvært savner familien derhjemme, der består af hans forlovede Katrine Hughes og deres toårige søn Charlie

Derfor overvejer han da også, om han skal fortsætte i jobbet som sportsvært på landevejene nu, hvor hans privatliv har ændret sig.

– Det er lidt hårdt at være væk fra familien, og jeg tænker da også på, om jeg kan fortsætte, når Charlie på et tidspunkt starter i skole. Det er helt klart noget andet nu, siger han ærligt til Newsner Danmark.

Rasmus Staghoej
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Charlie fortæller

Sønnen fortstår nemlig godt, at far er væk, og så FaceTimer de, og Rasmus Staghøj sørger for at sende billeder hjem, når han ser en traktor eller bil på de franske landeveje.

Samtidig kan Charlie også fortælle sin far, hvad han har oplevet som eksempelvis, når han har fået en is, ellers hans hat er fløjet af.

Rasmus Staghøj har været forlovet med Charlies mor siden 2020, men parret har stadig ikke planer om at få afviklet et bryllup.

Familieferie venter

For der kom lige et køb af lejlighed i vejen, men de to skal da bestemt giftes på et tidspunkt – og så ønsker parret da også at udvide familien, når tiden er rigtig, fastslår sportsværten.

Når han har overstået årets tjans som Tour de France-vært, så glæder Rasmus Staghøj sig til at køre i sommerhus med familien.

– Vi pakker bilen og skal bare være helt alene og slappe af, indtil jeg skal dække VM i cykling den 3. august, siger Rasmus Staghøj.

Det bliver en velfortjent ferie til den dygtige sportsvært!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen – og del den gerne med dine venner!

 

Læs mere om...